Sandwich med vesterhavsost - Opskrift med sennepsmayo

Sandwich med vesterhavsost og senneps mayonnaise

Nem, lækker og super simpel sandwich med vesterhavsost, salater, syltede rødløg og sennepsmayo.
Denne sandwich er inspireret af en sandwich jeg fik på et lille hyggeligt lokalt øko bageri i sommers, – da vi var på tur til Møns Klint. I den sandwich var der ikke engang salat, – men den enkelthed den havde var simpelthen super lækker.
I mayonnaisen skal der bruges en dijonsennep og en gul sennep, og af gul sennep vil jeg altid anbefale French’s classic yellow, den er virkelig lækker, – og på ingen måde så sød som en sød gul sennep. Så bare en varm anbefaling herfra.

Sandwich med vesterhavsost og senneps mayonnaise

By Dianna Brinch Personer: 2
Tid: 10 min.

Opskrift på nem og lækker sandwich med vesterhavsost og senneps mayonnaise.

Ingredienser

  • 2 lækre sandwich brød, - evt. lunet i ovnen
  • 6 skiver vesterhavsost, gode tykke skiver
  • 2 håndfulde blandet salat
  • 16 ringe syltede rødløg
  • Senneps mayonnaise
  • 1 dl god mayonnaise, - jeg bruger altid Hellmann's eller hjemmelavet mayonnaise
  • 2 tsk gul sennep
  • 1/2 tsk dijonsennep
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1

Bland mayonnaisen med begge slags sennep og smag til med salt og peber.

2

Lun evt. brødene i ovnen og lad dem køle let af inden dine sandwich samles.

3

Smør underbollerne med senneps mayonnaise og top med en håndfuld salat på hver, skiver af vesterhavsost og syltede rødløg.

4

Smør overbollerne med mayonnaisen, læg denne på din sandwich og server.

Sandwich med vesterhavsost - Opskrift med sennepsmayo
Sandwich med vesterhavsost – Opskrift med sennepsmayo

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*