Ribeye med cremet svampe pasta - Opskrift på nem pastaret

Ribeye med cremet svampe pasta

En nem og hurtig pasta ret med masser af god smag fra både svampe, hvidløg og parmesan.
Denne lækre pastaret kan laves på under en halv time, og resultatet er helt fantastisk. Ved at vende pastaen med parmesan og kogevand fra pastaen får du et lækker cremet resultat der passer perfekt bøffen.

Ribeye med cremet svampe pasta

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 30 min.

Opskrift på nem og hurtig pastaret med svampe, hvidløg og chili.

Ingredienser

  • 2 ribeye
  • 400 g brune mark-champignon, skåret i skiver
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1/2 rød chili, finthakket (evt. uden kerner)
  • 400 g pasta
  • 100 g smør
  • 100 g parmesan
  • 2 store håndfulde bredbladet persille, hakket
  • Salt og peber
  • 1-2 dl kogevand fra pastaen
  • Lidt olie
  • Evt. friskrevet parmesan til toppen

Fremgangsmåde

1

Tag bøfferne ud af køleskabet, krydr med salt og peber og lad dem hvile i 15 min. på køkkenbordet.

2

Varm lidt olie på en panda og steg bøfferne som ønsket, - vi foretrækker dem rosa, ca. 4-5 min. på hver side til de når en kerne temperatur på 55-56 grader. Læg dem til side og lad dem trække.

3

Kog pastaen al dente i en stor gryde med rigeligt letsaltet vand.

4

Mens pastaen koger smeltes smørret på en panda, og champignon steges bløde ved middel varme i ca. 5-8 min. Tilsæt hvidløg og chili, og lad det stege med et par minutter.

5

Hæld vandet fra pastaen og gem et par dl.

6

Vend pastaen i svampe blandingen, tilsæt parmesan og hakket persille og hæld kogevand over. Tænd for blusset og lad det varme igennem et minuts tid til saucen sætter sig om pastaen. Smag til med salt og peber.

7

Skær bøfferne i skiver og server sammen med pastaen.

Ribeye med cremet svampe pasta - Opskrift på nem pastaret
Ribeye med cremet svampe pasta.
Ribeye med cremet svampe pasta - Opskrift på nem pastaret
Nem og hurtig pastaret med lækker ribeye.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*