Klassisk rejesalat – Nem opskrift med, creme fraiche, mayo og dild

Rejesalat

Rejesalat
Opskrift på klassisk rejesesalat - Cremet rejesalat med dild
Klassisk rejesalat – Nem opskrift med, creme fraiche, mayo og dild

En klassisk rejesalat er noget af det bedste, du kan sætte på frokostbordet – cremet, frisk og fyldt med smag. Med ganske få ingredienser får du en enkel, men virkelig lækker rejesalat, der både kan bruges til en Skagen Toast, smørrebrød eller som fyld i en sprød baguette.

Dressingen laves med en perfekt blanding af creme fraiche, mayonnaise, en smule dijonsennep, citronsaft og finthakket dild. Vendt sammen med en god portion rejer får du en velsmagende og frisk rejesalat, der smager af sol og sommer.

Brug nogle gode rejer!

Rejerne er alfa og omega i en god rejesalat, da de både giver smag og fylde. Vælg derfor nogle kvalitetsrejer, enten som skalrejer, du selv piller, eller gode rejer i lage, der bevarer en saftig og delikat smag.

Tip! Denne rejesalat er perfekt til Skagen Toast, som er én af de frokostretter, jeg spiser allerflest af, når vi er i Sverige om sommeren – og det er ikke uden grund. Den er nem at lave og smager helt fantastisk.

Klassisk rejesalat – Nem opskrift med, creme fraiche, mayo og dild

Rejesalat

Opskrift på klassisk rejesesalat – Cremet rejesalat med dild
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Nøgleord: Pålægssalat, Rejer
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 320 g rejer – drænet vægt
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 lille tsk dijonsennep
  • 2 spsk frisk dild, finthakket
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • SAlt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Dræn rejerne for væde og dup dem tørre med lidt køkkenrulle.
  • Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og friskkværnet peber – og evt. mere citronsaft.
  • Vend rejerne i dressingen og sæt rejesalaten på køl til den skal serveres.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)