
Pommes Anna, – en lække kartoffel med masser af smag og som passer til alle former for kød og grønt.
Kartoflen samles i lag, og hvert lag pensels med den skønneste kryddersmør, – en af mine yndlings kartofler.
Pommes Anna kan med fordel laves dagen før, og blot steges gyldne og sprøde inden servering.

Pommes Anna
Opskrift på lækre Pommes Anna.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalPersoner
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 1/2 kg
kartofler
- 200 g
smør
- 2
skalotteløg
- 3 fed
hvidløg
- 1 håndfuld
timian
- 1 håndfuld
rosmarin
-
Salt og peber
-
Smør til stegning
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Hak løg, hvidløg og krydderurterne fint.
- Smelt smørret i en gryde, tilsæt løg, hvidløg og krydderurter og lad blandingen bruse godt op, uden den brænder. Skru ned til svag varme og lad smørblandingen tage smag i 10 min, krydr med salt og peber.
- Skræl kartoflerne og skær dem i helt tynge skiver, gerne på et mandolinjern.
- Skyl kartoffelskiverne i rigeligt kold vand, og dup dem derefter tørre på et viskestykke.
- Smør et ovnfast fad med smørblandingen og læg lag af kartofler oven på, – mellem hvert lag pensles med smørblandingen. Mas ligeledes kartoffellagene undervejs, så det bliver så fast som muligt.
- Smør det øverste lag kartofler med smørblandingen og placer en foliebakken ovenpå, med en tung genstand i (jeg brugte 2 poser salt, – uden pose selvfølgelig), – så lagene bliver presset sammen under tilberedning.
- Bag kartoflerne i en forvarmet ovn i ca. 45 min. ved 180 grader, varmluft. Sørg for at fadet står på en bageplade, da smørret i fadet godt kan bruse over.
- Når kartoflerne er færdige skal de på køl og køle helt af inden de skæres ud i stykker, – lad dem gerne stå til dagen efter eller min. 4-5 timer.
- Skær dem ud i ønskede størrelser, og brun dem derefter af på en pande i en god klat smeltet smør. Nogle gange bruner jeg dem på alle sider, andre gange får de blot på top og bund. Kartoflerne kan også varmes i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir, i ca.15 min. ved 220 grader, almindelig ovn.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.


Perfekt tilbehør til den gode bøf ❤️
Hej Jesper
Det er nemlig drøn lækkert 🙂
Kh Dianna
Kan det godt laves i en alm over/under ovn?
Bh Laura
Hej Laura
Jo det kan du godt – juster til 200 grader almindelig ovn:)
Kh Dianna