
En super lækker pastaret hvor man med fordel kan bruge forskellige rester af grøntsager, samt rester eller mindre udskæringer af lammet.
Jeg brugte et lille stykke bov samt et slag vi havde liggende på frost, og der var mere end ringeligt kød på.
Grøntsagerne som kødet braiseres med kan også variere, alt efter hvad du har i køleskabet, – alt kan give smag til retten.
Server den med din yndlings pasta, – enkelt og virkelig lækkert.
Find opskriften herunder samt min ide til hvad den kan tilberedes med.

Pasta med braiseret lam
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 800 g lammekød, - jeg brugte bov og slag
- 2 fed
hvidløg
- 2
løg
- 1 bdt forårsløg eller en porre
- 2
gulerødder
- 1 stængel bladselleri
- 1 håndfuld
bredbladet persille
- 8 kviste
timian
- 1/2 flaske
rødvin
- 7 1/2 dl
vand
- Olie
-
Salt og peber
- 500 g
pasta
-
Parmesan og lidt grønt til toppen
Sådan gør du
- Rens og skær alle grøntsager ud i grove stykker.
- Varm en god sjat olie i en tykbundet gryde, og svits kød (og slag) af på alle sider, - krydr med salt og peber.
- Hæld grøntsagerne over og lad dem brune med i nogle minutter.
- Tilsæt timian kviste og bredbladet persille, og vend det godt sammen med kød og grøntsager.
- Hæld rødvinen over og lad den reducere til det halve, og hæld derefter vandet over og lad nu lammet braisere ved svag til middel varme i ca. 3-4 timer. Tilsæt evt. mere vand undervejs hvis der er behov for det.
- Si fonden fra, og lad denne kog ind ved høj varme, til den tykner let.
- Riv i mellemtiden kødet fra hinanden med 2 gafler, og pil kødet fra slaget.
- Når fonden er kogt godt ind tilsætte kødet, lad det små simre mens pastaen koges al dente.
- Dræn pastaen for kogevand og vend den straks i saucen, - rør grundigt rundt så kødet fordelen i pastaen.
- Server med knust parmesan og lidt grønt på toppen.
Noter

