Pasta alla Norma er en klassisk italiensk ret, der stammer fra Sicilien – Catania. En pastaret med bagt aubergine og tomat som de to hovedroller.
Den er opkaldt efter Vincenzo Bellinis berømte opera “Norma” og blev skabt som en hyldest til hans mesterværk. Denne ret er elsket for sin enkelhed og de rene, autentiske smage, der fanger essensen af siciliansk madlavning.
For at lave Pasta alla Norma bages auberginerne i ovnen, indtil de er møre og gyldne. Imens forberedes en fyldig tomatsauce med masser af hvidløg, krydderi og evt. lidt chili for at give den rette krydderi. Når auberginerne er færdige, vendes de i saucen sammen med en smule parmesan og frisk basilikum, hvilket giver retten en dejlig dybde og friskhed.
Denne ret er både krydret og lækker, og den kan serveres med præcis den type pasta, du foretrækker.
Uanset om du vælger spaghetti, penne eller rigatoni, vil Pasta alla Norma med sikkerhed bringe smagen af Sicilien til dit bord.
Pasta alla Norma
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 2 auberginer
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 2 ds hakkede tomater
- 4-500 g pasta
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- 50 g parmesan, fintrevet
- 5 stilke basilikum, bladene heraf
- Olie
- Salt og friskkværnet peber
- Pastavand
Derudover
- Parmesan til toppen
Sådan gør du
- Skær auberginerne i mellemstore tern, vend dem med olie og krydr med salt og friskkværnet peber.Tip: Er tiden til det, kan du salte auberginerne inden de bages. Ved at salte dem og lade dem trække i ca. 30 minutter, hiver du en masse væske ud af dem – og de vil suge mindre olie. Efter saltning skal de skylles grundigt og duppes tørre inden de bages med olie og friskkværnet peber.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, almindelig varme, i ca. 25 minutter – vend dem et par gange undervejs.Imens forberedes saucen.
- Varm en sjat olie på en pande, og steg løg og hvidløg, til de er klare.
- Tilsæt tomatkoncentrat og varme det igennem, og hæld derefter de hakkede tomater og krydderierne ved. Lad saucen simre imens auberginerne bages færdigt.Kog samtidig pastaen al dente, så det passer med at de kun mangler et par minutter, når auberginerne er færdige.
- Vend auberginerne i saucen og tilsæt parmesan og frisk basilikum.
- Vend samtidig pastaen i saucen, og juster konsistensen med pastavand.
- Smag til med salt og friskkværnet peber, – og evt. en smule chiliflager.Server med ekstra parmesan på toppen.
Det ser virkelig lækkert ud – vi elsker Pasta alla Norma her hjemme
Hej Lars
Så dejligt at høre – håber du vil prøv opskriften 🙂
Kh Dianna
Den skal være med tørret ricotta ikke parmesan.
Hej Torben
Jeg foretrækker den med parmesan – men det skal man jo gøre præcis som man ønsker 🙂
Kan du bedst lide den med ricotta salata, så skal du bare bruge det 😉
Dbh Dianna
🙂
Den ser lækker ud 😛
Tusind tak Christian, det er jeg glad for du synes 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna