Lækker pasta ret med pappardelle braiseret lam og parmesan, – helt enkel og virkelig fantastisk smag.
Den her pasta er inspireret af en mega lækker og simpel pasta jeg fik da Jes og jeg var i Schweiz.. Den bestod egentlig bare af pappardelle og braiseret oksekød, og smagte fuldstændig fantastisk. Derfor har jeg lavet denne version med braiseret vadehavslam fra vores lokale slagter. Prøv den, den er vanvittig god.
Pappardelle med braiseret lam
Opskrift på pappardelle med braiseret lam
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Premium
Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
- 1
lammebov
- 1
porre, groftsnittet
- 2 skiver
knoldselleri, i store tern
- 2
gulerødder, i store tern
- 4 fed
hvidløg, knuste
- 6 kviste
frisk timian
- 1/2
citron, – saften heraf
-
Grøntsagsboullion
-
Olivenolie
-
Peber
-
Tørret timian
- 400 g
pappardelle
- 50 g
smør
-
Revet parmesan
Fremgangsmåde
- Fjern hinder og lignende fra lammeboven.
- Krydr lammeboven med peber og tørret timian og brun den godt af i en god sjat olivenolie.
- Tag lammeboven op og læg den på en tallerken.
- Svits alle grøntsgerne sammen med frisk timian i gryden og lad dem stege et par minutter.
- Læg lammeboven tilbage i gryden, tilsæt citronsaft, og hæld boullion over så kødet er dækket.
- Lad lammeboven simre ved svag varme i ca 3 timer, – tjek om den mangler boullion undervejs.
- Tag kødet op og lad det hvile.
- Si væden over i en mindre gryde, og lad denne koge ind til 1/4 liter ved høj varme.
- Monter saucen med smør og smag til med salt og peber.
- Kog pastaen al dente i godt saltet vand.
- Pil lammet fra hinanden i mundrette stykker.
- Hæld saucen over den drænede pasta og vend lammet heri, og server med et godt drys parmesan.
Tips
Saucen skal ikke jævnes, smørret gør den en smule tyk, og pastaen suger den godt til sig.
Næringsindhold
PremiumNæringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst


Smagen er fænomenal. Men det mest geniale er enkelheden. “What you see is what you get”.
(Og man kan også bruge udbenet lammekølle).
Hej Berit
Tusind tak for de søde ord, det gør mig så glad at høre:)
Kh Dianna
Jeg har købt lammebov i tern, kan man bruge det ? Hvor lang til skal det have ?
Hej Anne Louise
Det kan du sagtens bruge, det vil blot gøre tilberednings tiden kortere:)
Jeg vil skyde på at de skal have ca. 1 1/2- 2 timer, og så reducer evt. mængden af boullion så den kun lige dækker lamme ternene:)
Pingback: Kroketter af braiseret lam – Gourministeriet