Orzo med svampe, squash og burrata - Vegetarisk opskrift

Orzo med svampe, squash og burrata

Orzo med svampe, squash og burrata
Opskrift på nem vegetarisk orzo med cremet burrata, squash og svampe.
Orzo med svampe, squash og burrata - Vegetarisk opskrift

Denne opskrift på orzo, også kendt som risoni, med svampe, squash og cremet burrata er en sand vegetarisk fornøjelse.
Orzoen tilberedes med hvidløg og soltørrede tomater, som giver retten en dejlig dyb smag, der komplementerer de saftige svampe og den milde squash perfekt.
Når retten er færdig, toppes den med en lækker burrata, som smelter blødt ned i den varme orzo og giver en ekstra cremet tekstur.
Denne ret er både nem og hurtig at lave, men smagen er intet mindre end fantastisk – perfekt til en kødfri dag, hvor du alligevel vil forkæle dig selv med noget ekstra lækkert.

Orzo med svampe, squash og burrata - Vegetarisk opskrift

Orzo med svampe, squash og burrata

Opskrift på nem vegetarisk orzo med cremet burrata, squash og svampe.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Aubergine pasta, Orzo, Retter med orzo, Vegetar
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 squash, halveret og skåret i skiver
  • 250 g svampe, skåret i skiver
  • 1 løg, finthakket
  • 50 g soltørrede tomater, grofthakket
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 400 g orzo
  • 9-10 dl grøntsagsbouillon
  • 3 spsk mascarpone – eller 1 dl fløde
  • 100 g parmesan, fintrevet
  • 100 g spinat
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber.

Derudover

  • 1-2 burrata
  • Olivenolie
  • Evt. chiliflager
  • Evt. finthakket persille eller basilikum

Sådan gør du

  • Varm en sjat olie op på en pande, og steg squashen ved god høj varme til stykkerne bruner let. Krydr med salt og friskkværnet peber – og læg det til side på en tallerken.
  • På samme pande steges svampene til de er gyldne – tilsæt evt. mere olie hvis der er behov for det.
  • Tilsæt løg, hvidløg og soltørrede tomater, og steg det til løgene er klare.
  • Hæld orzoen ved og 6 deciliter bouillon, og lad den nu tilberede ved svag varme, under omrøring.
    Tilbered den som du tilbereder en risotto. Rør i den jævnligt, og tilsæt løbende mere bouillon.
  • Når din orzo er ved at være mør, efter ca. 15 minutter, tilsættes mascarpone eller fløde – og parmesan. Rør til parmesanen er smeltet ind i retten.
  • Vend til sidst spinaten i til den falder sammen, hæld squashen ved, og smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Åben burrataosten på toppen, dryp med lidt olivenolie og drys evt. med lidt chiliflager, friskkværnet peber og lidt grønt.
Orzo med svampe, squash og burrata - Vegetarisk opskrift
Orzo med svampe, squash og burrata – Vegetarisk opskrift

Kommentarer

  1. lene lauenborg

    hvor kan orzo (risoni) købes?

    • Hej Lene

      Jeg køber dem i Kvickly fra Änglamark, men har set at mærket De Cecco også har det nu – blot under et andet navn 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)