Denne one pot vegetariske pande-lasagnette er den ultimative hverdagsret fyldt med masser af grøntsager og smag.
Retten er lavet med squash, aubergine, gulerødder og bladselleri, samt røde linser, der jævner saucen og giver en dejlig cremet konsistens. Linserne bidrager også med masser af fylde, så retten både mætter føles dejlig voluminøs.
Pastaen vendes i den lækre, krydrede tomatsauce, hvor den tilberedes direkte sammen med de øvrige ingredienser, så alle smagene for alvor kan trænge ind i pastaen.
Inden servering gratineres retten med mozzarella i ovnen, så du får en smeltende og boblende ostetop.
Tip! Du kan godt bruge tørret pasta, hvis du ikke har frisk pasta ved hånden – husk blot, at tørret pasta kræver længere tilberedningstid, og du skal samtidig tilsætte ekstra bouillon undervejs.
One pot vegetarisk lasagnette
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 stort løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, revet eller pressset
- 200 g svampe, blendet eller finthakket
- 200 g squash, i bitte små tern
- 200 g aubergine, i bitte små tern
- 2 stilke bladselleri, i bitte små tern
- 100 g gulerødder, i bitte små tern
- 4 spsk tomatkoncentrat
- 1 tsk basilikum
- 1 tsk oregano
- 1/2 tsk timian
- 1/2 tsk rosmarin
- 1 ds hakkede tomater
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 100 g røde linser
- 50 g parmesan
- 220 g friske lasagneplader
- 1 frisk mozzarella
- Olie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Var en god sjat olie på en pande, og steg løgene til de er klare.
- Tilsæt svampe og auberginen, og steg det godt af i 5 minutters tid.
- Tilsæt gulerødder, bladselleri, squash, hvidløg og krydderier. Vend det godt sammen og steg videre i 5 minutter.
- Varm tomatkoncentraten med et minuts tid, og hæld derefter linser, hakkede tomater og bouillonen ved.
- Rør det godt sammen, læg låg på og lad det simre i ca. 25-30 minutter – eller til linser og grøntsagerne er møre.
- Rør parmesanen i til den smelter og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Klip lasagnepladerne i mindre stykker og vend dem godt rundt i saucen. Er saucen for tæt, kan du tilsætte lidt mere bouillon.Læg låg på og lad dem tilberede i ca. 5 minutter – eller til pladerne er møre.
- Skub fyldet rundt i panden, så pladerne er godt fordelt, og fordel mozzarellaen på toppen.
- Gratiner retten i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 8-10 minutter.Du kan også blot lægge låg på, og lade den stå over blus – til osten smelter.
- Top evt. med lidt grønt inden servering.