Oksekød i rød karry - Opskrift på thai inspireret oksekød i rød karry

Oksekød i rød karry

Lækker thai inspireret rød karry med saftige og møre skiver af oksekød, sprøde grøntsager og masser af smag.
Oksekød i rød karry er drøn nem at lave, den kan stå på bordet på en halv times tid, – og så er den fuld af smag fra det thailandske køkken.
Hvidløg, ingefær, fiskesauce og lime er, udover den røde karry, med til at give retten masser af smag og dybde.
Til denne oksekød i rød karry har jeg brugt tyndsteg, det var ultra mørt og lækkert, – det kan virkelig varmt anbefales. Men brug den udskærling du foretrækker eller kan få fat i. alle former for skært oksekød kan bruges.

Oksekød i rød karry - Opskrift på thai inspireret oksekød i rød karry

Oksekød i rød karry

Opskrift på okse i rød karry, – thai inspireret rød karry med skært oksekød.
4.85 fra 19 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Asien, Thai
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 600 g skært oksekød, skåret i skiver eller strimler
  • 2 peberfrugter, rød og grøn skåret i tern
  • 1 løg, grofthakket
  • 2 forårsløg, snittet (gem toppene til topping)
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 4 cm ingefær, fintrevet – ca. 2 spsk 
  • 1 frisk chili, hakket – smag selv til
  • 2 ds kokosmælk (ikke light)
  • 3 spsk tomatkoncentrat
  • 2-3 spsk rød karrypasta
  • 1 1/2-2 tsk fiskesauce
  • 1 lime, saften heraf
  • Olie
  • Salt og peber
  • Peanuts og forårsløgs toppe til toppen
  • Ris eller nudler
  • Evt. frisk chili til toppen

Sådan gør du

  • Varm en sjat olie på en pande og brun kødet af, – krydr med salt og peber.
  • Tilsæt løg, hvidløg, ingefær og chili, og steg med et par minutter eller til løgene er klare.
    Starte evt. kun med 1/2 chili, – med eller uden kerner.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og rød karrypasta og steg med et minuts tid.
    Jeg bruger oftest 2 1/2 spiseskefuld, – der bliver den god spicy sammen med 1/2 frisk chili.
  • Hæld peberfrugt og forårsløg ved, varm igennem et par minutter og hæld kokos mælken over. Lad retten simre i 10 15 minutter.
  • Smag til med fiskesauce, lime, salt og peber, – og juster evt. med mere chili hvis retten ønskes mere spicy.
    Top med hakkede peanuts, forårsløg og evt. chili, – og server med ris eller nudler.

Følg Gourministeriet på Instagram

Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

Gourministeriet - Instagram
Klik her og følg Gourministeriet
Oksekød i rød karry - Opskrift på thai inspireret oksekød i rød karry
Oksekød i rød karry – Opskrift på thai inspireret oksekød i rød karry
Oksekød i rød karry - Opskrift på thai inspireret oksekød i rød karry
Oksekød i rød karry – Opskrift på thai inspireret oksekød i rød karry

Kommentarer

  1. Anne Mette

    Hej
    Kan man lave retten i forvejen , inden gæster og så bare varme den op 30 min inden man skal spise den .
    Lækre opskrifter du har herinde.

    • Hej Anne Mette

      Det kan du sagtens gøre 🙂
      Du kan med fordel tilsætte en håndfuld frisk snittede grøntsager for at bevare en flot farve i retten, – de andre mister farven når retten varmes op igen 🙂

      Kh Dianna

  2. Kan du anbefale en god karrypasta og kokosmælk?
    Retten skal helt klart prøves i weekenden 🙂

    • Hej Sarah

      Karrypasta bruger jeg generelt det jeg kan få fat i, hvor jeg mu lige handler:)
      Kokosmælk kan jeg varmt anbefale Grøn Balance, – det er favoritten, så cremet og lækker smag:)
      Ellers er jeg rigtig glad for den økologiske fra Santa Maria, og Änglamark synes jeg også er god:)

      Håber du kan lide retten:)

      Dbh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift bedømmelse