Lækker mexicansk pande med masser af smag, – fyldt med bønner, cheddar og lækre bløde tortillas, det hele tilberedt på én pande.
Denne her ret er det jeg kalder rigtig comfort food, – en ret der er super nem og hurtig at lave, og så smager den bare såååå vanvittig godt.
Retten minder om en lækker chili con carne, fyldt med bløde tortillas der får en konsistens som dumplings og toppet med masser af smeltet cheddar.
Den kan serveres alene eller med en god salat, guacamole og sprøde nachos ved siden af.
Og lad mig bare sige, denne ret er også det helt rigtige valg som “dagen derpå ret”, – lige hvad krop og sind har brug for 😉

Mexicansk tortilla - One pan mexicansk taco
Ingredienser
- 600 g
hakket oksekød
- 1
stor løg, finthakket
- 1
rød peberfrugt, finthakket
- 4 fed
hvidløg, revet eller presset
- 10 skiver
syltede jalapeños, finthakkede
- 2 ds
kidneybønner, skyllet og drænet for væde
- 1 ds
hakkede tomater
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 3 dl
vand
- 3 spsk
mexicansk krydderi eller tacomix
- 200 g
hvedetortillas
- 150 g
revet cheddar
-
Creme fraiche og finthakket persille til toppen
-
Salt og peber
-
Olie
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Varm lidt olie på en pande (der kan gå i ovnen) og svits løg, hvidløg og peberfrugt af ved middel varme et par minutter.
- Tilsæt kødet og lad det brune af.
- Tilsæt jalapeños og mexicansk krydderiet, og rør det godt ind i kødet.
- Tilsæt derefter tomatkoncentrat og lad det varme med et par minutter.
- Hæld de flåede tomater over samt halvdelen af vandet og lad retten små simre i 20 min. Tilsæt løbende vand så retten ikke koger tør, - den skal være lækker blød i konsistensen, ikke tør og heller ikke for våd.
- Halver tortilla pandekagerne og skær dem i strimler på ca. 1 1/2 cm i bredden.
- Smag retten til med salt og peber, tilsæt kidneybønner og varm hurtigt igennem.
- Læg strimler af hvede tortillas i saucen og rør godt rundt så de bliver fordelt.
- Fordel et lag af revet cheddar og sæt panden i ovnen i 5 min. eller til osten er smeltet.
- Inden servering toppes med creme fraiche og finthakket persille, - server straks.
Følg Gourministeriet på Instagram
Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

Noter




Pingback: One pot mexicansk pasta - Opskrift på one pot pasta med oksekød
Pingback: One pot mexicansk taco - Opskrift på tortilla med kylling
Smager godt.
Hej Pia
Hvor er det dejligt at høre, – tusind tak 🙂
Rigtig glædelig jul 🙂
Kh Dianna
Den er fast inventar på vores menukort … Den smager så skønt.
Det er jeg bare så glad for at høre, tusind tusind tak 🙂
Kan man lave den med noget andet end bønner?
Hej Diana
Du kan sagtens undlade bønnerne og tilsætte ekstra grøntsager i stedet for, – peberfrugt eller lignende 🙂
Kh Dianna