
Yndlings marinade, – masser af smag af soltørrede tomater, hvidløg, parmesan, basilikum og persille. En marinade jeg bruger til alverdens retter, – pasta, salater, på pizza osv.
Marinaden røres sammen på små 5 minutter, – lad den gerne trække i 1/2-1 time derefter, bare på køkkenbordet.
Alt efter om marinaden skal serveres til pasta, fisk, kylling osv., – kan du smage den til med f.eks. chiliflager og friskpresset citron.
En virkelig alsidig marinade der tager sig godt ud i alverdens retter.

Marinade med soltørrede tomater, urter og parmesan
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 dl olivenolie – eller brug gerne olien fra de soltørrede tomater
- 100 g soltørrede tomater – drænet vægt
- 80 g parmesan, knust eller fintrevet
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
- 1 håndfuld frisk basilikumblade, hakket
- Salt og peber
- Evt. chiliflager
Sådan gør du
- Skær de soltørrede tomater i strimler.
- Bland alle ingredienserne til marinaden og smag til med salt og peber.
- Lad gerne marinaden trække 1/2-1 times tid på køkkenbordet.
- Tilsæt evt. chililager efter eget ønske, – og skal marinaden bruges til et stykke fisk eller kylling gør saften af 1/2 citron sig fantastik i marinaden.

Hej Dianna,
Tak for altid så lækre og spændende retter
Denne her marinade lyder simpelthen så lækker , vil du også kunne bruge i bulgursalat ?
Vh Gitte
Hej Gitte
Tusind tak for din søde besked, – det er så dejligt at høre altså 🙂
Ja for søren, sagtens da, – det gør jeg også selv 🙂
Det kan være bulgur med ruccola, friske tomater og lignende, og så denne marinade 🙂
Eller bulgur med bagte grøntsager (squash, aubergine og tomater) og så vendt med denne marinade bagefter, det smager skønt 🙂
Rigtig god fornøjelse, – og rigtig dejlig dag.
Kh Dianna
Hvor længe kan den holde sig på køl?