Lækre fyldte madpandekager med mexicansk krydret kylling, friske grøntsager, salsa og creme fraiche.
Madpandekager er bare et kæmpe hit til aftensmaden herhjemme, – de kan fyldes med præcis det familien foretrækker, og man kan med fordel lave en ordentlig portion og smide dem i fryseren.
Disse er samlet med strimler af mexicansk kylling, blandet sprødt grønt, hjemmelavet salsa og iskold creme fraiche.
Derudover kan du putte f.eks. lidt sprøde tortilla chips i, cheddar ost, jalapenos eller lignende.
Fyldte madpandekager er også genialt til madpakken, – herhjemme er pigerne især vilde med dem hvis de er fyldt med mexicansk krydret oksekød og majs.
Madpandekager med mexicansk kylling
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Madpandekager 15-18 stk
- 5 dl mælk
- 5 æg
- 3/4 dl øl
- 500 g hvedemel
- 1/2 tsk salt
Fyld
- 500 gg kyllingebryst, strimler eller lignende
- 2-3 spsk mexicansk krydderi – klik her for opskrift (eller tacomix)
- Olie
- Salt og peber
- 2 avocadoer, skåret i skiver
- Blandet grønt, – salat, agurk, tomat og/eller løg
- Creme fraiche eller dressing
- Salsa – klik her for opskriften de
- Evt. frisk jalapenos i skiver
Sådan gør du
Madpandekager
- Hæld alle ingredienserne i en skål, og piske med en håndmixer, til dejen er fri for klumper.Sæt dejen på køl i minimum 30 minutter.
- Pisk den let sammen når pandekagerne skal laves, – bare med et piskeris.
- Bag pandekagerne ved middel varme, på en pande med lidt smeltet smør eller sprayfedt, – til de er gyldne på begge sider.Læg dem til side, og dæk dem evt. med staniol, så de holder på varmen.Med denne portion vil der være madpandekager til overs, – gem dem til madpakken, eller frys dem ned. Så er der altid til en hurtig portion aftensmad.
Madpandekager med mexicansk kylling
- Skær kyllingen i strimler.
- Varm en pande op, o steg kyllingen gylden i en sjat olie.
- Hæld krydderiet over, og varm det igennem et par minutter.Smag til med salt og peber.
- Fyld dine madpandekager med mexicansk krydret kylling, friske grøntsager, avocado, salsa og creme fraiche.