Laksesalat med flødeost, – ganske få ingredienser, nem og lækker.
Denne her laksesalat med philadelphia smager så dejligt, – den indeholder et minimum af ingredienser og kan røres sammen på ingen tid.
Server den på en skive ristet rugbrød, i en sandwich eller som små hapser på sprød rugbrød, blinis eller lignende.
Jeg topper gerne laksesalaten med fintsnittet forårsløg, men du kan også tilsætte lidt fintsnittet rødløg til laksesalaten.
Laksesalaten kan forberedes tidligere på dagen, eller dagen forinden, og opbevares på køl til den skal serveres.
Laksesalat med philadelphia
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 150 g varmrøget laks
- 200 g flødeost, naturel
- 1/2 citron, saften heraf
- 1 bdt dild, finthakket – ca. 2 spsk
- Salt og peber
- Top evt. med fintsnittet forårsløg
Sådan gør du
- Fjern skindet fra laksen, og del kødet i større chunks.
- Bland lakes sammen med philadelfia, dild og citronsaft, og rør det sammen til laksen er findelt.
- Smag laksesalaten til med salt og peber, og opbevar den på køl til den skal serveres.Top evt. laksesalaten med fintsnittet forårsløg