Kylling i fad med grøntsager - Opskrift på bagt kylling i fad

Kylling i fad med grøntsager og urter – Lørdagskylling

Kylling i fad med grøntsager og urter - Lørdagskylling
Opskrift på kylling og grøntsager i fad, - vendt med olie, citron og friske krydderurter.
Kylling i fad med grøntsager - Opskrift på bagt kylling i fad

Lækker saftig kylling, bagt i ovnen med masser af grøntsager, krydderurter og citron. Super nemt, minimum af opvaske og spækket med smag.
Kylling i fad, man kan vel næsten kalde den en “one pot ret” – er en skøn hverdags ret, den passer sig selv det meste af tiden, og kræver ikke meget forberedelse. Grøntsagerne kan varieres efter lyst og årstid, – prøv f.eks. også med sød kartoffel, græskar, peberfrugt, aubergine, asparges eller lignende – en skøn måde at få tømt ud i grøntsagsskuffen.
Du kan bruge en hel kylling som du parterer, eller du kan købe kyllingelår/overlår eller hvilket som helt stykke du foretrækker.
Kylling i fad kan du krydre med alverdens urter, – jeg har brugt masser af frisk blød timian, estragon og kørvel. Persille, oregano, basilikum og andre krydderurter vil også være super lækkert, – så brug dem du synes aller bedst om.
Du kan også vælge at tilsætte store stykker af feta til retten inden den bages, – eller drysse med smuldret feta efter bagning, det smager helt vidunderligt.
Server den alene, men en god grov salat eller et stykke friskbagt flute.

Kylling i fad med grøntsager - Opskrift på bagt kylling i fad

Kylling i fad med grøntsager og urter – Lørdagskylling

Opskrift på kylling og grøntsager i fad, – vendt med olie, citron og friske krydderurter.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.75 fra 36 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 hel parteret kylling eller kyllinge lår/overlår
  • 600 g små kartofler
  • 200 g tomater
  • 3 store gulerødder
  • 1 squash
  • 4 små rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 citron, saften heraf
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld friske urter, jeg har brugt timian, kørvel og estragon
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rens alle grøntsagerne. Skræl gulerødderne, rens kartoflerne, halver squashen og fjern kernerne.
  • Skær gulerødderne i tykke skiver, halver kartoflerne så stykkerne ikke er for store og skær squashen i skiver.
  • Halver løgene og fjern skrællen, – er stykkerne for store til sin smag skærer du dem i kvarte. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver.
  • Hæld alle grøntsagerne, undtagen tomaterne, i et ovnfast fad og bland dem med olie, saften af en 1/2 citron og krydderurter. Krydr med salt og peber.
  • Læg den rengjorte og parterede kylling mellem grøntsagerne, pres den sidste halve citron over stykkerne og krydr også kyllingen med rigeligt salt og peber.
  • Læg tomaterne over, gerne på stilk – det giver et flot rustikt udseende.
    Vær opmærksom på at tomaterne vil springe efter 45 minutter i ovnen. Ønsker du tomaterne skal forblive hele, skal de først med i ovnen efter ca. 20-25 minutter, så de ikke får meget mere end 20 minutter.
  • Sæt fadet i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, og bag det i ca. 45 minutter.
  • Server retten toppet med friske krydderurter, og evt. fintrevet skal af en citron.
    *Du kan også tilsætte store chunks feta til retten, – enten inden bagning eller drysse med feta efter bagning – det klæder retten virkelig godt.
Kylling i fad med grøntsager - Opskrift på bagt kylling i fad
Kylling i fad med grøntsager – Opskrift på bagt kylling i fad

Kommentarer

  1. Aase Sommer

    Gid I ville lade være med at skrive “massere”, når I mener “masser”. Der er for pokker ingen, der masserer en kylling.

    • Hej Aase

      Sådan nogle tastefejl vil desværre altid snige sig ind hist og her, – men jeg får slettet det sidste e 🙂

      Rigtig god søndag til dig:)

      Dbh Dianna

  2. Lis Lund

    Jo der er betemt kokke der masserer en kylling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)