Vi er vilde med gryderetter herhjemme, og den her fantastiske gryderet med kalkun, masser af grøntsager, karry og kokosmælk er klart en af favoritterne, også når det skal gå lidt hurtigt.
Denne version er ganske mild for at pigerne også kan være med på den, – men spice den gerne op, det klæder retter som denne helt fantastisk.
Med denne portion er der muligvis en lille rest tilbage, men det skal du ikke være ked af, den smager ligeså godt opvarmet til frokost dagen efter, – men klarer også en tur i fryseren.
Kalkungryde med karry og kokosmælk
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 700 g
kalkun, i strimler
- 2 ds
kokosmælk (jeg bruger Go Tan, øko - den er lækker cremet)
- 1 spsk
mediumstærk karry
- 1 spsk
thaikrydderi (jeg bruger den fra Urtekram, men den kan sagtens erstattes af almindelig karry)
- 1 tsk
gurkemeje
- 1 spsk
tomatkoncentrat
- 1/2
rød chili, fintsnittet (med eller uden kerner)
- 4
kafir limeblade (kan undlades)
- 5
forårsløg, snittet - gem toppe til pynt
- 1
stort løg, i strimler
- 1
rød peberfrugt, i strimler
- 1
grøn peberfrugt, i strimler
- 3
store gulerødder, snittet i tynde stave
-
Salt og peber
-
Olivenolie
-
Ris, nudler eller hvad man ønsker som tilbehør
Sådan gør du
- Varm lidt olie i en wok eller dyb pande og svits kalkunstrimlerne godt af. Læg dem til side på en tallerken.
- Tilsæt yderligere olie til wokken, og steg alle grøntsager og chili af i ca. 5 min. ved middelvarme.
- Tilsæt karry og steg videre i 1 minuts tid, og gør det samme med tomatkoncentratet.
- Tilsæt begge dåser kokosmælk og hæld kalkunstykkerne tilbage i wokken, og lad retten simre i 6-8 min.
- Server med kogte ris eller nudler og drys med frisk forårsløg på toppen og evt. lidt hakkede peanuts.
Pingback: Cremet pasta med kalkun – Gourministeriet
Super dejlig,
Hej Sussie
Hvor er det dejligt at høre, – tusind tak for din besked:)
Rigtig dejlig dag:)
Kh Dianna