
Haydari, – lækker cremet tyrkisk yoghurt dip med feta og masser af hvidløg og friske urter.
Denne dip er en klassisk del af mellemøstens meze, – en klassisk tapas ret.
Server den til hjemmelavet kebab eller köfte, til pandestegt fladbrød, krydrede risretter og lignende. Den smager afsindig godt, og tager inden tid at røre sammen.
Herhjemme laver jeg den med masser af hvidløg, – er du ikke til alt for meget hvidløg bør du nøjes med halvdelen, da denne har godt med spark i hvidløgssmagen.

Haydari
Ingredienser
- 1/2 l
tyrkisk yoghurt (eller græsk yoghurt, helst 10%)
- 100 g
feta
- 4 fed
hvidløg, - nøjes med 2-3 hvis den ikke skal være for kraftig
- 1 håndfuld
dild, finthakket
- 1 håndfuld
bredbladet persille, finthakket
-
Peber
-
Olivenolie til toppen
Sådan gør du
- Pres eller riv hvidløg fint og bland det med yoghurten og de finthakkede krydderurter.
- Smuldr fetaen heri og krydr med peber.
- Lad den trække i 10 min., - og smag til om den behøver salt, det er oftest ikke nødvendigt da fetaen tilfører den salte smag.
- Server Haydari dippen toppet med olivenolie og lidt finthakket grønt.



Pingback: Pita med falafel - Opskrift på pitabrød med falafler
Hej. Haydari er det ikke med peberfrugt i?
Hej Hanne
De gange jeg har fået Haydari i Tyrkiet har der ikke været peberfrugt i
Men har set at der er rigtig mange varianter med peberfrugt på nettet
De bedste hilsner
Dianna
Fantastisk mad du laver, dejligt velsmagende og nemt at følge dine opskrifter, jeg har efterhånden lavet en del af dine retter og det bliver super lækkert hvergang. Tak for inspirationen
Hej Anja
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, – tusind tak for din dejlige besked og de søde ord:)
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna