Nemme og super lækre mini pølsehorn bagt med grahamsmel, – perfekt til madpakken, picnic eller til den lille sult.
Jeg er vild med de her små grove pølsehorn, de er super nemme at lave, og så bliver de bare så fine.
Jeg laver dem uden ketchup da den yngste ikke vil have ketchup i, men du kan sagtens putte en lille klat ketchup i hver hvis familien foretrækker det.
Grove mini pølsehorn
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 25 g
gær
- 3 dl
lun sødmælk
- 400 g
hvedemel
- 200 g
grahamsmel
- 100 g
smør, stuetemperatur
- 1 tsk
salt
- 1 tsk
sukker
- 1
æg
-
80-100 cocktailpølser
-
Æg til pensling
-
Lys sesam
Sådan gør du
- Opløs gæren i mælken og tilsæt derefter sukker og æg.
- Tilsæt mel og salt, lidt ad gangen, og rør dejen, gerne på maskine, til alt melet er æltet godt ind i dejen.
- Tilsæt smørret i små tern og rør dejen til den slipper skålen, ca. 5-8 min.
- Lad dejen hæve et lunt sted i godt en time.
- Del dejen i 6-8 lige store stykker, og rul hver del ud i et rektangel der måler ca. 14 cm i højden og så langt dejen nu rækker, - den skal være ca. 2 mm i tykkelsen.
- Brug en pizzaskærer og skær dejen ud i smalle aflange trekanter (på den korte led), så der er rigeligt dej at rulle om cocktailpølserne.
- Læg dem på en bageplade med samlingen nedad og lad pølsehornene efterhæve i ca. 30 min.
- Pensl med sammenpisket æg og drys evt. med lys sesam.
- Bag pølsehornene i en forvarmet ovn i ca. 12 min. ved 200 grader.