Barbecue kylling - Opskrift på hel grillet barbecue kylling

Grillet barbecue kylling

Lækker grillet kylling smurt med hjemmelavet barbecue marinade, – en skøn sommer klassiker for hele familien.
Marinaden har en lækker sødme og er ikke stærk, derfor er den også for de yngste medlemmer af familien. Server den med en lækker kartoffelsalat, krydrede kartoffelbåde eller råstegte kartofler og en god salat.

Grillet barbecue kylling

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 2 timer

Opskrift på hel grillet kylling på lækker barbecue marinade.

Ingredienser

  • 1 god stor frilandskylling
  • Salt
  • Barbecue marinade
  • 1 1/4 dl ketchup
  • 2 1/2 spsk æblecidereddike, - måske en smule mere, smag til
  • 1 spsk worcestersauce
  • 1/4 dl brun farin
  • 1 tsk løg pulver
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 1/4 tsk chipotle chilipulver
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1

Tænd grillen og varm den godt op til ca. 140-150 grader.

2

Bland alle ingredienserne til marinaden og smag til med salt og peber.

3

Rens kyllingen grundigt og dup den t'r med lidt køkkenrulle.

4

Tag en god håndfuld salt og krydr kyllingen indvendigt, og gnid også skindet med salt.

5

Sæt kyllingen på rotisseriet og pensl den med barbecue marinaden, - gerne flere gange undervejs. Grill kyllingen i en lukket grill i ca. 1 1/2 time, til den når en kerne temperatur på 72 grader.

6

Skru evt. godt op for blussene hvis kyllingen mangler farve, - men hold øje så ikke skindet/marinaden bliver sort.

7

Lad kyllingen hvile på et spækbræt i ca. 15 min. inden den skæres ud.

Barbecue kylling - Opskrift på hel grillet barbecue kylling
Barbecue kylling – Opskrift på hel grillet barbecue kylling

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*