Lækker cremet green goddess dressing – en dressing fyldt med grønne grøntsager, nødder og parmesan. Den smager så dejligt, og minder i bund og grund meget om en fin cremet pesto – men en smule mere blød i smagen.
Green goddess dip – den kan serveres som salat dressing, som dip til kød, grøntsager og tortilla chips, eller som spread I en sandwich.
Den smager SÅ godt, og holder sig fint på køl i 2-3 dage, i en tætlukket beholder.
Konsistensen på din green goddess dressing bestemmer du egentlig selv – du justerer konsistensen med vand til sidst. Jeg foretrækker den blød og cremet, og ikke for flydende, men lav den som du foretrækker den.
Skal den serveres som dip vil jeg dog anbefale ikke at lave den for tynd. Efter en tur på køl kan den godt sætte sig en smule, så rører du den blot op med en smule vand.
Green goddess dressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 75 g spinat
- 8 stilke basilikum, bladene heraf
- 2 forårsløg
- 1/2 potte purløg
- 2 fed hvidløg
- 1 avocado
- 1 citron, saften heraf
- 70 g cashewnødder
- 40 g parmesan, fintrevet
- 3 spsk olivenolie
- Salt
- Vand
Sådan gør du
- Put alle ingredienserne i en blender, og blend til du har en cremet dressing.*Bruger du saltede cashewnødder skal du ventemed at salte dressingen til sidst.
- Juster konsistensen med vand, til du opnår den ønskede konsistens. Eller tilsæt mere citronsaft, hvis du ønsker at tilføre mere syre.Dressingen skal være blød og cremet – ikke for flydende.
- Smag til med salt, og opbevar dressingen på køl til den skal serveres. Opbevares den i en tæt lukket beholder, holder den sig fint i 2-3 dage.
Jeg var fuldstændig solgt. Den er mega lækker. Fortjener egentlig mere end 5 stjerner
Åhhh tak altså 🙂