Frisk og lækker brombærmarmelade med et strejf af stjerneanis, – perfekt til både det søde dessertbord, ostebord eller bare på en nybagt bolle.
Stjerneanis giver den et mildt strejf af lakrids uden det på nogen måde smager igennem, blot en mild undertone. Bryder man sig ikke om stjerneanis kan det sagtens undlades.
Den er super nem og hurtig at lave, og så smager hjemmelavet marmelade bare meget mere af lækre solmodne bær.
Brombærmarmelade
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 350 g
brombær (frost eller friske)
- 180 g
sukker
- 1/2 citron, saften heraf
- 2
stjerneanis
- 1/4 tsk
rød melatin
-
Atemon
Sådan gør du
- Bland melatin med en spsk sukker og stil det til side.
- Skyl og rens brombærrene (hvis de er friske) og hæld dem i en gryde sammen med resten af sukkeret, citron og stjerneanis.
- Kog op og skru derefter ned på middel varme og lad marmeladen koge i 10 min., - rør jævnligt og mas evt. brombærrene med et piskeris.
- Tilsæt melatin blandet med sukker under omrøring og kog videre et par minutter.
- Fjern stjerneanis og hæld marmeladen på et atemon skyllet syltetøjsglas og stil på køl.
Tror du at jeg ville kunne bruge lidt lakridspulver i stedet for stjerneanis?