Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette - Bimi salat

Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette

Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette
Opskrift på nem salat med bimi - aspargesbroccoli med feta, mandler og sennepsvinaigrette.
Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette - Bimi salat

Sprød og frisk broccolinisalat med aspargesbroccoli, feta, saltede mandler og en cremet sennepsvinaigrette.
Den smager så dejligt, mildt og lækkert – og er perfekt som tilbehør til aftensmaden.
Server den til en kylling, et grillet stykke oksekød, mørbrad af gris eller bagt laks.
De friske broccolini er lyntilberedt og derfor med masser af bid, – en skøn kombination med den cremede feta og de knasende saltede mandler.
Vinaigretten kan laves på forhånd og opbevares på køl. Broccolinien kan også tilberedes på forhånd, så salaten blot skal samles inden servering. Jeg vil ikke anbefale at samle salaten alt for længe før servering, så vil mandlerne miste sin sprødhed.

Erstatning for broccolini
Broccolini har en dejlig mild smag og dejlig sprød konsistens. Kan du ikke finde broccolini i supermarkedet, eller bimi, som de også kaldes – kan du erstattes med broccoli buketter og grønne asparges. Salaten smager også dejligt med f.eks. haricots verts, gerne i kombination med broccoli og/eller grønne asparges.

Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette - Bimi salat

Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette

Opskrift på nem salat med bimi – aspargesbroccoli med feta, mandler og sennepsvinaigrette.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 8 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Salat, Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Bimi, Broccolini, Grill tilbehør
Samlet tid: 15 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 400 g broccolini
  • 100 g feta
  • 2-3 forårsløg, fintsnittet
  • 1 håndfuld saltede mandler, grofthakket – klik her for opskrift

Sennepsvinaigrette

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 1/2 spsk citronsaft
  • 1 1/2 spsk mayonnaise
  • 2 tsk grov sennep – jeg bruger whole grain
  • 2 tsk honning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Bland ingredienserne til vinaigretten, og smag til med salt og peber.
  • Halver de tykkeste af broccolini stilkene, og overhæld dem med kogende vand og en smule salt.
  • Lad dem trække et øjeblik., og skyl dem derefter i rigeligt kold vand.
    Lad dem tørre på et viskestykke.
  • Anret broccolinien på en tallerken, og top med smuldret feta og hakkede mandler.
  • Hæld vinaigretten over, og drys med forårsløg og friskkværnet peber.
5 from 8 votes (8 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)