Broccolini salat med feta og sennepsvinaigrette
Opskrift på nem salat med bimi - aspargesbroccoli med feta, mandler og sennepsvinaigrette.

Ingredienser
- 400 g broccolini
- 100 g feta
- 2-3 forårsløg, fintsnittet
- 1 håndfuld saltede mandler, grofthakket - klik her for opskrift
Sennepsvinaigrette
- 3 spsk olivenolie
- 2 1/2 spsk citronsaft
- 1 1/2 spsk mayonnaise
- 2 tsk grov sennep - jeg bruger whole grain
- 2 tsk honning
- Salt og peber
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til vinaigretten, og smag til med salt og peber.
- Halver de tykkeste af broccolini stilkene, og overhæld dem med kogende vand og en smule salt.
- Lad dem trække et øjeblik., og skyl dem derefter i rigeligt kold vand. Lad dem tørre på et viskestykke.
- Anret broccolinien på en tallerken, og top med smuldret feta og hakkede mandler.
- Hæld vinaigretten over, og drys med forårsløg og friskkværnet peber.