Boller i karry - Opskrift på karrysauce med grøntsager

Boller i karry grøntsagssauce

Boller i karry grøntsagssauce
Opskrift på kyllingekødboller i karrysauce med masser af grøntsager.
Boller i karry - Opskrift på karrysauce med grøntsager

Saftige kyllingekødboller i karry grøntsagssauce, – en sauce der er lavet med hele 650 g grøntsager.
En fantastisk måde at få tømt ud i grøntsagsskuffen, og få lidt ekstra grøntsager i familien.
Brug de grøntsager du har, men sørg for der er minimum 3-4 forskellige slags, – gerne flere. Bruger du f.eks. hovedsageligt gulerødder vil karrysaucen blive til den søde side, bruger du for mange svampe vil saucen smage for meget igennem af det, – så sørg for en god kombi.
Ligeledes anbefaler jeg også at saucen smages til med citron eller sukker inden servering, – for de forskellige grøntsager vil naturligvis bidrage med forskellige smage.
Til min boller i karry med grøntsager brugte jeg gulerod, porre, peberfrugt, sugarsnaps og ærter, – det var hvad jeg havde liggende. Du kan også bruge bladselleri, lidt svampe, squash osv. Det handler i bund og grund om at bruge det du har, men selvfølgelig justere mængderne af de forskellige grøntsager så noget ikke smager for meget igennem.
Alt efter hvor vandholdige grøntsager du bruger, og om du bruger mælk eller fløde/kokosmælk kan det være saucen skal jævnes med en smule maizena, – det var ikke nødvendigt med denne portion, men muligheden er der.

Boller i karry - Opskrift på karrysauce med grøntsager

Boller i karry grøntsagssauce

Opskrift på kyllingekødboller i karrysauce med masser af grøntsager.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.85 fra 33 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Familiemad, Karryretter
Samlet tid: 45 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Karry grøntsagssauce

  • 600 g blandede grøntsager, snittet
  • 1 løg, grofthakket
  • 1 æble, revet eller skåret i små tern
  • 1-2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 4-5 dl bouillon
  • 1-1 1/2 dl mælk, fløde eller kokosmælk
  • 2 1/2 tsk karry, – jeg bruger også gerne noget thaikrydderi
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • Lid smør eller olie
  • Salt og peber
  • Evt. lidt sukker og citron

Kødboller

  • 600 g hakket kyllingekød
  • 1 løg, finthakket
  • 1-2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 2 spsk rasp
  • 1 æg
  • Salt og peber – beregn ca. 1 tsk salt pr. 500 g kød

Sådan gør du

Kødboller

  • Bland ingredienserne til kødbollerne og rør rasen godt sammen.
  • Sæt en gryde over med godt saltet vand og kog det op.
  • Form kødboller ud af farsen, – du gør det nemmest ved at dyppe skeen i det varme vand, og derefter forme kødbollerne ved hjælp af skeen.
  • Kog dem ved middel varme til de er gennem tilberedt, – ca. 6-8 minutter, alt efter størrelse. Tag dem løbende op med en hulske, og læg dem til side til alle kødboller er færdige.
    Skær lige én igennem så du sikrer de er fine.

Karry grøntsagssauce

  • Steg grøntsagerne af i smør eller olie, og krydr med salt og peber.
    Tilføj æblet til sidst.
  • Tilsæt karry og gurkemeje og steg med et minuts tid.
  • Hæld bouillonen over og lad retten koge til grøntsagerne er møre.
  • Blend bouillon og grøntsagerne til en helt glat sauce, og juster konsistensen med mælk, fløde eller kokosmælk – varm det godt igennem.
  • Smag saucen til med salt og peber, og tilsæt evt. lidt sukker eller citron, hvis saucen magler sødme/syre.
  • Vend kødbollerne i saucen, varm igennem og server med kogte ris.
Boller i karry - Opskrift på karrysauce med 650 g grønt
Boller i karry – Opskrift på karrysauce med 650 g grønt

Kommentarer

  1. Skøn opskrift.
    Mine børn elsker den og jeg elsker at de får grøntsager ❤️

    • Hej Helle

      Det gør mig så glad at høre, hvor er det dejligt du skriver det 🙂
      Tusind tak, og glædelig 1. december 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)