Bagt pighvar - Opskrift på hel bagt pighvar med urter

Bagt pighvar med hvidvin og urter

Anbefal


Lækker bagt pighvar med grønt, urter og hvidvin, – tilberedt i grill, men kan ligeså nemt tilberedes i ovn, – fremgangsmåden og tid er den samme.
Smagen er helt ubeskrivelig lækker og kødet saftigt og mørt, og grøntsagerne kan med fordel serveres til fisken efterfølgende.
Vi bagte vores pighvar hel, – lagde den med en masse grønt og urter, smør og hvidvin, pakkede den ind og så røg den på vores Morsø gas grill. Det er længe siden jeg har fået et så lækkert stykke fisk, smagfuldt, saftigt og bare perfekt.
Vi serverede den med nye små kartofler, grøntsager og hollandaise. Find opskriften her.

Bagt pighvar med hvidvin og urter

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 1 time

Opskrift på bagt pighvar, tilberedt hel på grill med grøntsager, urter og hvidvin

Ingredienser

  • 1 hel pighvar på ca. 2 - 2 1/2 kg
  • 2 gulerødder
  • 1 porre, - kan evt. erstattes af 4 forårsløg
  • 1 citron, halveret
  • 1 bdt bredbladet persille
  • 1 bdt dild
  • 1 1/2 dl tør hvidvin
  • 60 g smør
  • Flage salt
  • Citronpeber (eller almindelig peber)

Fremgangsmåde

1

Skyl og rens fisken grundigt, og dup den tør med køkkenrulle eller et viskestykke.

2

Skær gulerødder og porrer i skrå skiver på ca. 1 cm i tykkelsen.

3

Find et stort ovnfast fad, foliebakke eller lignende (produktet skal kunne være i en grill hvis fisken tilberedes på grill), eller placer 2 store stykker staniol ovenpå en stor støbejernstallerken som kan rumme hele fisken.

4

Under fisken placeres flere store kviste bredbladet persille, dild samt gulerødder og porre stykker. Drys ligeledes grøntsagerne med rigeligt flagesalt samt citron peber, og læg fisken ovenpå.

5

Læg et snit langs ryggen på fisken, det skal kun lige gå gennem skindet.

6

Drys med flagesalt på skindsiden og læg ligeledes store kviste bredbladet persille samt dild på toppen.

7

Pres citronen ud over fisken og læg resterne af citronen sammen med fisken.

8

Læg klatter af smør ud over hele fisken og drys igen med lidt citron peber.

9

Hæld hvidvinen i bunden og pak nu staniol ind over fisken så den lukker helt tæt.

10

Bag pighvaren over indirekte varme på grillen ved 175 grader (eller i ovn, 175 grader - almindelig ovn, - her skal fisken også være dækket af staniol) i ca. 45 min.

11

Lad fisken hvile i ca. 10 min., og befri den derefter fra benene i store fine stykker, eller sæt den på bordet hel, og lad familien tage for sig af denne fantastiske fisk.

Bagt pighvar - Opskrift på hel bagt pighvar med urter
Pighvar bagt på grill, fantastisk saftigt og velsmagende kød.
Bagt pighvar - Opskrift på hel bagt pighvar med urter
Bagt pighvar – Opskrift på hel bagt pighvar med urter
Bagt pighvar - Opskrift på hel bagt pighvar med urter
Vi elsker vores ude køkken og tilbereder virkelig meget mad derude. Alle vores retter kan selvfølgelig også tilberedes indendørs i ovn, over blus og lignende, men vi vil meget gerne inspirere til at bruge grillen oftere og til andet end klassisk grill.
Bagt pighvar - Opskrift på hel bagt pighvar med urter
Bagt pighvar serveret med de bagte gulerødder fra tilberedningen, små nye kartofler, grønneasparges og hollandaise.

Kommentarer

  1. Pingback: Fiskefrikadeller - Opskrift på fiskefrikadeller af rester

  2. Pingback: Stegt pighvar - Opskrift på stegt pighvar med hollandaise

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Gourministeriet bruger Akismet for at reducere spam. Læs mere om databehandling her.