Cheesecake i glas med kaffeskum og kahlua - Klar på kun 15 minutter

Cheesecake i glas med kaffeskum, kahlua og bastogne

Cheesecake i glas med kaffeskum, kahlua og bastogne
Opskrift på nem cheesecake uden husblas - lavet på 15 minutter. Bastogne bund, kahlua ostecreme og kaffeskum.
Cheesecake i glas med kaffeskum og kahlua - Klar på kun 15 minutter

Jeg er virkelig begejstret for denne dessert! Hvis du elsker kaffe, kahlua eller bare en god cheesecake, så er denne opskrift helt sikkert noget for dig. Denne cheesecake i glas er både nem og hurtig at lave – og så kræver den ingen husblas!
På bare 15 minutter har du en dessert, der smager helt fortryllende.

Desserten er bygget op med en bund af knuste bastognekiks, en cremet kahlua ostecreme, der tilføjer den helt rette mængde sødme og fylde, og på toppen et luftigt lag af kaffeskum. Kombinationen af kanelen fra bastognekiksene, kahluaen i ostecremen og den dybe kaffesmag på toppen skaber den mest delikate og harmoniske smagsoplevelse.

Denne kaffe cheesecake i glas er den perfekte dessert til enhver lejlighed, hvor du vil imponere dine gæster – eller bare forkæle dig selv.
Og det bedste af det hele? Du kan sagtens lave dem tidligere på dagen og opbevare dem på køl indtil servering. Så er de klar til at blive nydt, når det passer dig.

Cheesecake i glas med kaffeskum og kahlua - Klar på kun 15 minutter

Cheesecake i glas med kaffeskum, kahlua og bastogne

Opskrift på nem cheesecake uden husblas – lavet på 15 minutter. Bastogne bund, kahlua ostecreme og kaffeskum.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 4 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Nøgleord: cheesecake uden husblas, Cheesecakee i glas, Dessert uden husblas, Kaffe, Nem dessert, Whipped coffee
Samlet tid: 15 minutter
Ændre antal6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kiksebund

  • 180 g bastogne kiks

Ostecreme

  • 200 g flødeost
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1/2 dl kahlua
  • 50 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker

Kaffeskum

  • 1/2 dl instant kaffe, jeg anbefaler Nescafe Gold
  • 1/2 dl sukker
  • 1/2 dl kogende vand

Topping

  • Chokoladespåner eller kakaopulver

Sådan gør du

Kiksebund

  • Blend kiksene til en fin mel og fordel dem i 6 dessertglas.

Ostecreme

  • Hæld flødeost, fløde, kahlua, flormelis og vaniljesukker i en skål, og pisk det til cremen tykner. 
    Pas på ikke at piske for meget – cremen skal være blød og lækker.
  • Hæld ostecremen på en sprøjtepose, så er den nemmere at styre, og fordel ostecremen i glassene. 

Kaffeskum

  • Hæld alle ingredienserne i en skål og pisk dem samme med en håndmixer til det bliver en lys og cremet kaffeskum.
    Giv den lige lidt ekstra, så holder den formen – den skal være lys og luftig.
  • Top hver cheesecake med et par spiseskefulde kaffeskum, og drys med en smule chokoladespåner eller kakaopulver.
    Smag på kaffeskummen inden du topper det på kagerne. Alt efter hvilken instantkaffe du har brugt, kan den variere i styrken 🙂

Kommentarer

  1. Jette Jensen

    Skal.den spises straks den er lavet, eller kan den laves før gæsterne kommer?

    • Hej Jette

      Den kan sagtens opbevares på køl i op til 1 døgn, kaffeskum og det hele holder fint formen 🙂

      Kh Dianna

  2. Lækker opskrift, den skal prøves! Hvad kan man erstatte Kahlua med? Vil gerne lave desserten uden alkohol 🙂

    • Hej Iram

      Tusind tak 🙂
      Så undlader du blot kahlua – det kan du sagtens 🙂
      Ønsker du at tilføje andet kunne det være kakaomælk eller lignende 🙂

      Kh Dianna

  3. Amalie

    Hej Dianna
    kan jeg opbevare de 2 elementer I sprøjtepose/bøtte et døgnstid inden de samles?

    Skal serveres et sted med minimal køkken plads

    Mvh Amalie

  4. Mette Pedersen

    Hej Dianna
    Nu spørger jeg muligvis dumt, men kaffe, sukker og vand godt blive til kaffeskum? Der mangler ikke eksempelvis fløde?
    Jeg håber at det er okay at jeg spørger
    Bedste hilsner Mette

    • Du skal bare piske det længe- ca 10 min.

    • Hej Mette

      Nej den er god nok, du får den lækreste kraftige kaffeskum ved flot at piske de 3 ingredienser – så ingen fløde. Det er den samme skum som man bruger til dalgona kaffe 🙂

      Kh Dianna

  5. Helle Valentin

    Hvis jeg vil lave det som en rigtig cheesecakebund, hvor meget smør skal jeg så tilsætte?

  6. Karina

    Hvor har du købt de fine glas? Og kan den laves med mascarpone istedet for flødeost?

    • Hej Karina

      Du kan sagtens bruge mascarpone i stedetfor flødeost 🙂

      Glassene er fra Mette Blomsterberg 🙂
      Kh Dianna

  7. Hej Diana
    Det ser så lækkert ud. Kan du komme med et alternativ til kaffeskummet, til dem der ikke kan lide kaffe?

  8. 5 stars
    Den smager helt fantastisk 😉

  9. Hvor langtid i forvejen kan man anrette desserten i glassene, så kiksene ikke blir bløde ?

    • Hej Diana

      Det kan du sagtens gøre dagen i forvejen hvis det er 🙂
      Men vent med at toppe med kaffeskum til en times tid eller to inden, så ikke den begynder at løbe 🙂
      Skummen kan sagtehns laves dagen før, men den kan godt “smelte” en smule i bunden, så bare tag fra toppen 🙂

      Kh Dianna

  10. Rikke thyssen Østergaard

    Hvilken anden alhohol kan man erstatte kahlua med?

    • Hej Rikke
      Prøv me f.eks. baileys eller lignende – det er også lækkert.
      Det skal være en form for likør så ikke den bliver for stærk 🙂

      Kh Dianna

  11. Pernille

    Den ser virkelig lækker ud! Kan man bruge espresso i stedet for vand og instant kaffe?

  12. Anonym

    5 stars
    Smager så godt!

  13. Jannicke Schnügger

    5 stars
    Fantastisk smag… da jeg ikke er kaffe drikker, tager jeg kun halvdelen af instant kaffen i, så den bliver lidt mildere. Har lavet den flere gange og alle gæster har været begejstrede.

  14. Belinda

    5 stars
    Vild lækker
    Jeg have dig ikke de kiks men en rest Digisrive og makroner med et drys kanel i stedet.
    Og så brugte jeg Nescafé Crema og der kun en 1/4 pulver.

5 from 4 votes

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)