
Nem og lækker wok med kylling, nudler og grøntsager, og den lækreste marinade med hoisin/oystersauce, frisk ingefær og soya.
Jeg er vild med asiatiske retter, – og sådan en simpel wok med nudler og kylling er bare noget af det bedste.
Denne wok med kylling er drøn nemt, og hurtig, at bikse sammen, – og så kræver den kun en tur i det lokale supermarked.
Du kan bruge hoisin eller oystersauce, – det er lidt hvad du er til eller kan få fat i. Hoisin er sødere en oystersauce, – så bruger du oystersauce, kan du evt. tilsætte en smule brun farin til marinaden.
Det er dog ikke et must, – jeg laver ligeså tit uden.
Nudler med kylling og hoisin er en dejlig ret som hele familien kan tage del i, – og serveres den med et portions sprøde forårsruller ved siden af, så er der altså ikke et øje tørt;-)

Asiatisk wok med kylling, nudler og grøntsager
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Wok
- 600 g kylling, skåret i strimler
- 1 løg, skåret i strimler
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 300 g brune svampe, skåret i skiver
- 125 g sugarsnaps eller slikærter, snittet
- 4 forårsløg, snittet
- 1/2 rød chili, finthakket (kan undladees)
- 1 håndfuld thai basilikum eller almindelig basilikum
- 250 g ægnudler – ukogt vægt
- 1/2-1 lime, saften heraf
- Olie
- Friskkværnet peber og evt. salt
Marinade
- 3/4 dl hoisin eller oystersauce
- 1/2 dl soya
- 2 spsk friskrevet ingefær
- 2 tsk sesamolie (kan undlades)
- 2 tsk maizena
Derudover
- Evt. hakkede peanuts og/eller sesam
Sådan gør du
- Kog nudlerne som beskrevet på pakken, og skyl dem derefter i koldt vand.*Lige inden de skal vendes på panden, kan du med fordel skylle dem igen, – det gør dem meget nemmere at vende med de andre ingredienser.
- Varm en pande op, og steg kyllingen af i en smule olie til den er gennemstegt, – krydr med peber.Læg kyllingen til side på en tallerken.
- På samme pande svitset svampene af ved god høj varme, til de har smidt alt væden. Tilsæt evt. mere olie hvis der er behov for det.
- Tilsæt løg og hvidløg og steg med et par minuter.
- Tilsæt derefter forårsløg, sukkerærter og chili, og steg det i yderligere 2-3 minutter.Bland imens ingredienserne til marinaden.
- Hæld kyllingen tilbage på panden sammen med marinaden, og vend det godt sammen.
- Tilsæt nudler og basilikum blade, og vend det godt sammen.Smag til med friskkværnet peber, limesaft, og tilsæt evt. mere soya, hoison eller oystersauce.
- Server med hakkede peanuts eller ristet sesam.

Fuldstændig fantastisk ret
Hej Gitte
Det er bare så dejligt at høre, tak for de søde ord og flotte stjerner 🙂
Kh Dianna
Mumsss den var god! Tak for opskriften