
Fantastisk dansk klassiker, – hakkebøf med bløde løg og pandesauce.
Retten er ganske nem at lave, og kan serveres med forskellige former for tilbehør. Vi har her serveret vores hakkebøf med friske rosenkålsblade, syltede rødløg og syltede sennepsfrø.
Bagte rødbeder, stegte rosenkål og lignende er også fantastisk til retter som denne, og det er lige sæson for de mange rodfrugter og kål typer nu.

Hakkebøf med bløde løg og pandesauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 kg hakket oksekød
- 1 kg
små/mellemstore kartofler, renset for jord
- 5
store løg, skåret I strimler
- 2 tsk
sukker
- 100 g
smør
- 3 1/2 dl
oksebouillon
- 1/4 piskefløde
- 2 spsk
olivenolie
-
Kulør
- 10
peberkorn
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Form 4 lige store bøffer ud af kødet, krydr med salt og peber, og lad dem hvile på spækbrættet i 10-15 minutter.
- Bring kartoflerne i kog i en gryde med godt saltet vand tilsat peberkorn, og lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 min.
- Sluk derefter for varmen og lad dem trække færdigt i vandet under låg, - på den måde får du en lækker fast kartoffel, - ca. 20 min. (kommer dog an på størrelsen, - mærke efter med en kødnål).
- Hæld vandet fra 5 min. inden de skal serveres.
- Smelt 60 g smør i en lille gryde og tilsæt løg, - lad dem brune af ved middel varme.
- Når løgene er ved at være gyldne tilsættes 2 tsk sukker og løgene brunes færdige.
- Varm lidt olivenolie op på en pande og tilsæt 40 g smør, og steg hakkebøfferne til de er tilberedt efter ønske. Vi kan godt lide de er flotte rosa herhjemme, men det er virkelig smag og behag, - så brug evt. et stegetermometer og tjek temperaturen. Lad bøfferne hvile på et spækbræt inden servering, gerne 10 minutter.
- Lad løgene dryppe af i en sigte og gem smørret til at hælde i saucen.
- Hæld oksebouillon på panden fra hakkebøfferne, og kog hurtigt op.
- Tilsæt piskefløden, smør fra løgene og kog igennem ved god varme til saucen tykner. Smag til med salt og peber.
- Hæld vandet fra kartoflerne og drys med salt.
- Server hakkebøffen med kogte kartofler, bløde løg og pande sauce, og garniture efter ønske.
Noter



Det bedste måltid jeg har stået for.
Ej hvor er det godt at høre – fantastisk altså.
Tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Hvor er sovsen????
Hejsa
Altså opskriften på saucen er i teksten 🙂
Dbh Dianna