Butter chicken med hakket kylling – Klar på 30 minutter

Butter chicken med hakket kylling

Butter chicken med hakket kylling – nem version af en skøn klassiker.

Butter chicken med hakket kylling – eller en slags million butter chicken, om man vil. Den lækreste cremede comfort food med kyllingefars, masser af varme krydderier og en fyldig sauce med tomat, fløde og selvfølgelig smør. Supernem at lave, klar på under 30 minutter og helt perfekt til en portion dampende varme ris og/eller naanbrød.

Jeg laver retten med hakket kylling, og det fungerer simpelthen så godt. Kyllingefarsen steges godt af i en gryde, inden jeg tilsætter løg, hvidløg og frisk ingefær. Derefter kommer alle de klassiske varme krydderier i sammen med tomatkoncentrat, hakkede tomater, fløde og smør – præcis de smage, man forbinder med en lækker butter chicken.
Jeg tilsætter også en smule bouillon. Ikke ret meget, men lige nok til at saucen får den helt rigtige cremede konsistens uden at blive for tæt. Og det er netop saucen, der gør retten så vanvittigt lækker. Den er fyldig, rund og cremet, og kyllingefarsen suger masser af smag til sig undervejs. Jeg elsker seriøst retter med hakket kylling.

Tænk lidt millionbøf møder butter chicken – bare med indiske krydderier, kylling og den lækreste cremede tomatsauce. Det er måske ikke den mest traditionelle måde at lave butter chicken på, men hold nu op, hvor smager det godt.

Min version er mild og ikke stærk, så den er også virkelig god som familievenlig aftensmad. Vil du gerne have lidt mere varme, kan du tilsætte stærke chiliflager eller stærk chilipulver sammen med krydderierne eller drysse dem over ved servering. Jeg synes personligt, at lidt ekstra chili klæder den cremede sauce virkelig godt.

Server din butter chicken med kogte basmati- eller jasminris og evt. frisk koriander på toppen. Et lunt naanbrød ved siden af til at få den sidste sauce med er bestemt heller ikke nogen dårlig idé.

Det her er sådan en ret, der smager af masser af comfort food, men som samtidig er drønnem at lave på en travl hverdag. Under 30 minutter fra du går i gang, til der står cremet, rygende varm million butter chicken på bordet – dét kan altså noget.

Butter chicken med hakket kylling

Opskrift på den lækreste cremede butter chicken med hakket kylling – rigtig comfortfood.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
Ingen bedømmelser
Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Nøgleord: Butter chicken, Krydret
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 person
Gourministeriets Favoritter Gourministeriets Grønnere
Kan du lide denne opskrift?
Gourministeriets kogebøger
To smukke kogebøger fra Dianna — fyldt med inspiration til køkkenet. Køb som sæt og spar 125 kr.
Inspiration til køkkenet Hurtig levering 1-2 dage Spar 125 kr
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Ingredienser

  • 600 g hakket kylling
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk frisk ingefær, fintrevet
  • 2 tsk garam masala
  • 1 tsk koriander, stødt
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk mild chilipulver
  • 1 tsk gurkemeje
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 25 g smør
  • 1 ds hakkede tomater eller polpa
  • 2 dl fløde
  • 1/2-1 dl kyllingebouillon
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie
  • Evt. en smule sukker

Forslag til servering

Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Varm en sjat olie i en gryde, og steg kødet godt af. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Tilsæt løg, hvidløg og ingefær – og steg det til løgene er klare.
  • Rør krydderier og tomatkoncentrat i og varm det igennem et øjeblik, og tilsæt derefter smørret. Rør det sammen når det er smeltet.
  • Hæld de hakkede tomater og fløden over, og lad retten småsimre og trække smag i ca. 10-15 miutter.
    Kog imens risene.
  • Juster til sidst konsistensen med en smule kyllingebouillon, smag tilmed salt og friskkværnet peber – og evt. en smule sukker eller ekstra krydderi.
  • Server med kogte ris og eller fladbrød – og iskold yoghurt på toppen.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)