Grønkålssalat med bulgur og bagte rodfrugter - Lækker efterårssalat

Grønkålssalat med bulgur og bagte rodfrugter

Grønkålssalat med bulgur, bagte rodfrugter og cremet sennepsvinaigrette.

Det her er en rigtig skøn efterårssalat, hvor smag, tekstur og fylde går hånd i hånd. Jeg har lavet den med en bund af grønkål og bulgur – som giver både bid og mæthed – og så har jeg vendt mine bagte rodfrugter i – rødbede og gulerod. Det er nemme og smagfulde grøntsager, der virkelig får lov at shine her i salaten.

Dertil kommer feta, som giver noget cremet og let saltet, og saltede mandler for det sprøde crunch. Det hele samles med en lækkert cremet sennepsvinaigrette, som er rørt med en smule mayonnaise – det gør dressingen ekstra fyldig og giver salaten det sidste der samler det hele.

Salaten er nem at lave og kan sagtens forberedes et par timer i forvejen og opbevares på køl. Et lille tip: Hvis du vil undgå at rødbederne farver fetaen, så vend fetaen i lige inden servering – så får du den flotteste kontrast i farverne.

En salat som både er mættende, rig på fibre og vitaminer – og bare helt perfekt som tilbehør til efterårets retter eller som et let måltid i sig selv.

Grønkålssalat med bulgur og bagte rodfrugter - Lækker efterårssalat

Grønkålssalat med bulgur og bagte rodfrugter

Opskrift på lækker efterårssalat med grønkål og bulgur – bagte rødbeder- og gulerødder, fets, saltede mandler og vinaigrette.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 3 stemmer
Ret: Salat, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Grill tilbehør, Kålsalat, Måltidssalat, Salat
Samlet tid: 35 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

Bagte rodfrugter

  • 300 g rødbeder, skåret i store tern
  • 300 g gulerødder, skåret i skiver
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber
  • Tørret timian

Derudover

Vinaigrette

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 1/2 spsk citronsaft
  • 1 1/2 spsk mayonnaise
  • 2 tsk wholegrain sennep
  • 2 tsk honning
  • Salt og friskkværnet peber
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Vend gulerødder og rødbeder, hver for sig, med lidt olie og krydr med salt, friskkværnet peber og timian.
  • Fordel dem på en bageplade med bagepapir, fortsat hver for sig, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 25 minutter.
    Lad det køle let af på bagepladen.
  • Kog imens bulguren som beskrevet på posen, og skyl det derefter i koldt vand. Lad det dræne i en sigte.
  • Bland også ingredienserne til vinaigretten og smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Hæld grønkål, de bagte rodfrugter, bulgur og mandlerne i en skål, og vend det sammen med vinaigretten.
  • Smuldr fetaen over toppen og vend det let sammen, og server salaten med friskkværnet peber på toppen.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Trine

    Virkelig lækker salat! Det er i hvert fald ikke sidste gang vi laver den

  2. Birthe

    5 stars
    Fantastisk salat den smager fantastisk

  3. Rikke

    Den opskrift vil jeg rigtig prøve men da jeg fungerer bedst uden gluten, vil jeg høre om du evt. har et alternativ til bulgur? 🙂

    • Hej Rikke

      Grønne eller sorte linser vil også være super lækre i salaten eller quinoa – begge farver vil være super:)

      Kh Dianna

  4. Maria

    Hvor længe tænker du den kan holde sig på køl ? (evt uden feta i)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)