Kålsuppe med oksekød, bacon og hvide bønner - Mættende efterårssuppe

Kålsuppe med oksekød, bacon og hvide bønner

Kålsuppe med oksekød, bacon og hvide bønner - Mættende efterårssuppe
Kålsuppe med oksekød, bacon og hvide bønner
Opskrift på den lækreste fyldige kålsuppe der varmer helt ind i sjælen. Fyldt med grøntsager, hakket oksekød, bacon og hvide bønner. Mættende og helt igennem vidunderlig.
5 fra 1 stemme

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Kålsuppe med oksekød, bacon og bønner – fyldig og smagfuld suppe, der varmer helt ind i sjælen.

Det her er én suppe, man glæder sig til at komme hjem til – en rigtig efterårssuppe med masser af smag, fylde og varme.
Kålsuppen med oksekød, bacon og bønner er alt det, en god suppe skal være – smagfuld, mættende og fyldt med grøntsager. Og så luner den helt ind i sjælen, uanset hvor koldt og gråt det er udenfor.

Suppen starter med en aromatisk base af bacon, hakket oksekød, løg, hvidløg, paprika og timian, som giver dybde og varme. En smule mel drysses over for at samle suppen en anelse – ikke så den bliver tyk, men bare lige så alt hænger lækkert sammen. Så tilsættes en god, kraftig oksebouillon og en hel håndfuld skønne grøntsager som kartofler i små tern, gulerødder, porrer, bladselleri – og til sidst groftsnittet spidskål og cremede hvide bønner.
En håndfuld friskhakket persille vendes i til sidst som prikken over i’en.

Den er perfekt at lave i god tid, så den bare skal varmes op om aftenen – og faktisk smager den endnu bedre dagen efter, hvor smagene har sat sig, også hvor kålen er blevet helt mør og lækker.

En sund og nærende suppe, der både er proteinrig, fiberrig og fyldt med vitaminer – og som mætter godt uden at være tung. Helt ideel til hverdagen, og genial som restefrokost dagen efter.

Kålsuppe med oksekød, bacon og hvide bønner - Mættende efterårssuppe

Kålsuppe med oksekød, bacon og hvide bønner

Opskrift på den lækreste fyldige kålsuppe der varmer helt ind i sjælen. Fyldt med grøntsager, hakket oksekød, bacon og hvide bønner. Mættende og helt igennem vidunderlig.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Bønner, efterårs mad, Suppe
Samlet tid: 35 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 150 g bacon, i tern
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk timian
  • 2 spsk hvedemel
  • 1,2 l oksebouillon
  • 400 g kartofler, skåret i mindre tern
  • 300 g gulerødder, skåret i skiver
  • 1 porre, skåret i ringe
  • 3 stilke bladselleri, snittet
  • 500 g spidskål, skåret i grove tern
  • 1 ds hvide bønner, drænet for væde
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Varm en sjat olie i en gryde, og steg baconen til den er let sprød og gylden. Læg den til side på en tallerken – lad fedtet blive tilbage i gryden.
  • Brun kødet godt af i samme gryde og tilsæt derefter løg og hvidløg, og steg til løgene er klare. Drys krydderierne over og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Tilsæt melet og varm igennem et øjeblik, og hæld derefter bouillon, kartofler og gulerødder ved. Lad suppen simre, under låg, i cirka 10 minutter.
  • Rør porre og bladselleri i, og lad suppen simre videre, fortsat under låg, i cirka 5 minutter eller til grøntsagerne er ved at være møre.
  • Rør spidskålen, bønnerne og baconen i, og varm suppen igennem til kålen er mør, men stadig med en smule bid – fortsat under låg.
  • Rør til sidst persille i retten og smag til med salt og friskkværnet peber.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)