
Patatas Bravas, – en vidunderligt klassiker fra det spanske køkken. Lækre sprøde kartofler toppet med krydret tomat/papirka sauce og aioli. Perfekt som tilbehør til aftensmaden, på tapas bordet eller til en frokost.
Bravas saucen laves originalt med bouillon i stedet for hakkede tomater, – personligt er jeg dog mere vild med den smag tomaterne tilfører, – så dem finder du i denne opskrift.
Jeg bruger sød paprika, røget paprika og stærk paprika i min Bravas sauce. Smag selv til med stærk og røget paprika, – det er en smags sag hvor stærk og røget man ønsker saucen.
Bravas saucen kan ligeledes laves i forvejen og opbevares på køl, – hvor den sagtens holder 4-5 dage. Lun den op inden servering, det giver den bedste smag til retten.
Tilbered kartoflerne i ovn eller airfryer, – eller steg dem sprøde på en pande i rigeligt smagsneutral olie.

Patatas Bravas
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Stegte kartofler
- 4 store bagekartofler
- 2 spsk eddike
- Olie
- Salt
Bravas sauce
- 1 ds hakkede tomater eller polpa
- 1 stort løg, grofthakket
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 3/4 dl vand
- 2 tsk sød paprika
- 1/2-1 tsk røget paprika
- 1/2-1 tsk stærk paprika
- 1/2 tsk chiliflager
- 1/2 tsk sukker
- 1 tsk sherry eddike – eller rødvins eddike
- 3 spsk olivenolie
- Salt og peber
Derudover
- Aioli- klik her for opskriften
- Finthakket persille
Sådan gør du
Stegte kartofler
- Skræl kartoflerne og skær dem i store tern.
- Hæld dem i en skål med iskoldt vand, tilsæt eddike og lad dem trække i minimum 30 minutter, – gerne mere.
- Dræn dem for væde, tør dem grundigt i et viskestykke, og vend kartoflerne med et par spiseskefulde olie.
Stegte kartofler tilberedning i Airfryer
- Opvarm din airfryer i 5 minutter ved 200 grader.Hæld kartoflerne i, og giv dem ca. 35 minutter, – rys en gang undervejs.Krydr med salt efter tilberedning.
Stegte kartofler tilberedt i ovn
- Fordel kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn, til de er sprøde og gyldne i ca. 40-45 minutter ved 200 grader, almindelig ovn. Vend dem et par gange undervejs.Krydr med salt efter tilberedning.
Bravas sauce
- Varm olien i en lille gryde og steg løg og hvidløg af ved middel varme, til løgene er klare.
- Tilsætkrydderierne og varm igennem et minuts tid, inden du tilsætter de hakkede tomater, sukker og vand. Lad saucen simre i 5 minutter ved godt høj varme, – rør jævnligt.
- Tilsæt sherryeddiken, og smag til med salt og peber.
- Blend saucen til den er helt glat, – og juster evt. konsistensen hvis der er behov for det. Saucen skal have en cremet konsistens.*Saucen kan laves på forhånd og stilles på køl. Lun den en smule inden den skal serveres, – det giver det bedste resultat.
Servering
- Hæld de varme sprøde kartofler ud på en tallerken, – husk at krydre med salt.
- Hæld saucen over, – tilsæt den mængde du ønsker og server evt. resten ved siden af.
- Top med aioli og finthakket persille.

Hvad gør/betydning har eddiken, der er ikke en forklaring til hvorfor
Hej Anders
Eddiken sørger bl.a. for at holde på kartoflerne så de ikke smatter ud under tilberedning, og gørligledeskartoflerne ekstra sprøde i overfladen 🙂
Dbh Dianna
Hej Dianna
Kan jeg lave kartoflerne dagen før og hvordan varmer jeg dem bedst op for at bevare sprødhed?
Mvh.
Judy
Intet mindre end fantastisk og man ryger direkte tilbage til dejlige Spanien
Tak for endnu en dejlig opskrift, hos dig går man aldrig gal i byen ❤️