
tLækre hjemmelavede ravioli fyldt med ricotta, spinat og bagte majs, toppet med burrata og hjemmelavet pesto.
Jeg elsker ruccola pesto, det er denne toppet med, – men lav/brug den pesto du foretrækker. Ligeledes har jeg gjort den mere grov denne gang ved at blende den mindre end normalt, det giver et skønt rustiks look til retten, og man får et dejligt bid.
Ravioli smager bare fantastisk, og det er altså super nemme at lave selv. Før i tiden var jeg altid skræmt ved tanken om hjemmelavet pasta, men det er virkelig nemt, og jeg vil 100% anbefale at man bare springer ud i det. Pastaen køres nemmest på en pastamaskine, så det vil jeg anbefale at man bruger, på den måde sikre du et ensartet, tyndt og jævnt resultat.
Derudover har jeg brugt en ravioliform til denne portion, men den kan snildt undlades, – og man kan nemt udstikke sine ravioli med et glas eller lignende.

Ravioli med burrata og pesto
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 portion
Fyld
- 250 g
ricotta
- 200 g
frisk spinat
- 25 g
parmesan, fint revet
- 40 g
pinjekerner
- 50 g
majskerner, - gerne fra en bagt majskolbe, ellers fra dåse/frost
-
Lidt olie
Topping
- 2
store burrata eller 4 små
- 1 portion pesto + 1/2 dl olivenolie
Sådan gør du
Fyld
- Varm lidt olie på en panden og læg spinaten herpå. Varm igennem ved middel varme til spinaten lige akkurat falder sammen, og læg den herefter i en sigte. Mas væden ud, hak den groft og lad den køle af.
- Rist pinjekernerne på en tør pande til de bliver gyldne, og hak dem derefter groft.
- Bland ricotta, parmesan, majskerner, spinat og pinjekerner og smag til med salt og peber.
Ravioli
- Kør dejen på pastamaskinen, - start med den største (10 på vores maskine), og gør stille og roligt dejen tyndere ved at justere mm. på maskinen. Drys evt. dejen med lidt pastamel hvis den klistrer.
- Kør dejen til den er 2 mm, og drys pladerne med lidt mel hvis der er behov for det.
- Læg en pastaplade over ravioli formen og mas dejen let ned i hullerne.
- Fyld hullerne med ravioli fyldet, uden top på, og pensl dejen med vand så den danner en form for lim. Kom herefter en pasta plade over som låg, og kør en kagerulle over formen til raviolierne er frigjort fra hinanden. Du kan også blot mase pladerne let sammen med hænderne, vende raviolien ud på bordet i et stort stykke, og skære dem fra hinanden med en kniv eller klejnespore, - det foretrækker jeg. Det vigtigste er at de er "limet" sammen så fyldet bliver raviolien.
- Kog raviolierne i rigeligt letsaltet vand i ca. 3-5 min ved middel varme, de må ikke buldre, så risikerer du at de går i stykker.
- Bland pestoen med olivenolien så den bliver mere flydende.
- Server raviolierne i en dyb tallerken, top med burrata og rigeligt pesto.


Det ser lækkert ud
Jeg kunne godt tænke mig at lave det til gæster, så der skal jo en vis mængde til… kan jeg lave dem klar inden, gæsterne kommer? Hvor længe inden, og hvordan opbevarer jeg dem?
Har du nogen gode fif til ravioliform? Indtil nu har jeg bare brugt et glas, men din model ser noget smartere ud.
Tak for opskriften!
Hej Anne
Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre:)
Du kan sagtens lave dem klar flere timer inden dine gæster kommer, – du skal da sørge for at drysse fladen de ligger på med rigeligt durummel eller semola (fåes i mærket De Cecco), og også drysse overfladen inden du filmer fadet og sætter det på køl. Sørg for at der ikke kan komme fugt ind til pastaen, så den bliver blød og klistret. Melet koger af under tilberedning, så heller for meget end for lidt:)
Jeg bruger en ravioliform fra Imperia med plads til 18 stk, den er så godt, – købt ved HWL mener jeg
Rigtig god fornøjelse og god weekend
Mange hilsner
Dianna
Kan de fryses ned og koges en anden dag?
Hej Laura
Det kan du sagtens gøre:)
Sørg for ikke klistrer sammen med at drysse dem med mel:)
Kh Dianna