Hjemmelavet pasta smager fantastisk, og det er faktisk slet ikke så bøvlet at lave.
Man skal gerne have en pastamaskine til at køre dejen på, – men ellers kan dejen sagtens rulles ud ved hjælp af en kagerulle.
Dejen kan ligeledes æltes i hænderne, – jeg laver dog oftest vores pasta dej på vores Thermomix, det er nemt og hurtigt, og så har man hænderne fri til noget andet, – og det ville jo også være dumt ikke at bruge den når man alligevel har den.
På Thermomix blander jeg alle ingredienserne, kører den på hastighed 7 i ca. 10 sek. hvorefter den kører på ælteprogram i godt 7 min.
Flot gul pastadej
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 350 g god pastamel (type 00)
- 3
æg
- 1
æggeblomme
-
Lidt salt
Sådan gør du
- Hæld melet ud på køkkenbordet og lav en fordybning i midten. Slå æggene ud i dejen og tilsæt den ekstra æggeblomme samt en smule salt.
- Ælt dejen godt sammen på køkkenbordet, og læg den derefter i en pose og lad den hvile på køl i min. 30 min.
- Kør dejen på pastamaskinen, eller rul den ud i hånden til en tykkelse på ca. 2 mm., - drys med pastamel så ikke dejen klistrer til kagerulle og bordet.
- Bruges pastamaskine gøres følgende: Start med den største (10 på vores maskine), og gør stille og roligt dejen tyndere ved at justere mm. på maskinen. Drys evt. dejen med lidt pastamel hvis den klistrer.
- Kør dejen til den er 2 mm, og drys pladerne med lidt mel hvis der er behov for det. Pastapladerne er nu klar til at blive skåret til ønskede pastatype, eller til at blive brugt som de er til en lasagne, ravioli eller lignende.
- Pastaen skal koge ca. 3-5 min., - men smag på den undervejs, det kommer meget an på pastadejen, melet der er brugt mv.
Dejlig opskrift på pastaskruer.
Jeg lavede hummerbisque med fyldte ravioli efter din opskrift til Nytårs aften og det var så lækkert.
Dejlig opskrift på pastadej.
Jeg lavede hummerbisque med fyldte ravioli efter din opskrift til Nytårs aften og det var så lækkert.
Hej Hanne
Tusind tak for din dejlige besked, – det er jeg glad for at høre 🙂
Rigtig godt nytår 🙂
Kh Dianna