Lækker thai inspireret kylling i karry med frisk ingefær, cashewnødder og kokosmælk.
Den er super nem at lave, og så smager den altså bare fantastisk, – som en bid af det thailandske køkken. Server med kogte ris, nudler eller hvad familien foretrækker.
Jeg har lavet denne version mild, sådan at pigerne kan være med på den, – men tilsæt gerne skiver af frisk rød chili, det vil passe fantastisk til retten.
Et lille fif, som jeg lærte på mad kursus i Thailand, – tilsæt først lime når blusset er slukket og undlad at koge op igen, på den måde beholder limen sin skønne smag, – koges retten op bliver limen blot syrlig.

Thai karry - Kylling i karry med kokosmælk
Ingredienser
- 600
kyllingefilet, skåret i strimler
- 1
rød peberfrugt, skåret i strimler
- 1
grøn peberfrugt, skåret i strimler
- 1
stort løg, skåret i både
- 4
forårsløg, fintsnittet (gem toppene til topping)
- 2 cm
ingefær, fintrevet - ca. 1 spsk.
- 60 g
cashewnødder
- 2 ds
kokosmælk - ikke light
- 1 lime, saften heraf
- 1 tsk
fiskesauce
- 1 spsk
karry
- 1 spsk
thaikrydderi (Urtekram), kan erstattes af almindelig karry
- 1/2 tsk
stødt koriander
-
Olie
-
Salt og peber
-
Evt. forårsløgstoppe, kokoschips og cashewnødder til toppen
Sådan gør du
- Varm lidt olie i en wok eller gryde, og steg kyllingen af, - krydr med salt og peber.
- Skru ned til middel varm og tilsæt krydderier, løg, peberfrugt, forårsløg og ingefær og varm med i ca. 5 minutter, rør jævnligt.
- Hæld kokosmælken og fiskesauce over, tilsæt cashewnødder og lad retten små simre i ca. 10 min. til saucen er let tyknet.
- Sluk for blusset og smag til med lime, salt og peber.
- Server med kogte ris og top med forårsløg, kokoschips og cashewnødder.
Følg Gourministeriet på Instagram
Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.


