Thai chicken curry - Opskrift på kylling i karry med kokosmælk

Thai karry – Kylling i karry med kokosmælk

Thai karry - Kylling i karry med kokosmælk
Opskrift på kylling i karry med kokosmælk, ingefær og cashewnødder.
Thai chicken curry - Opskrift på kylling i karry med kokosmælk

Lækker thai inspireret kylling i karry med frisk ingefær, cashewnødder og kokosmælk.
Den er super nem at lave, og så smager den altså bare fantastisk, – som en bid af det thailandske køkken. Server med kogte ris, nudler eller hvad familien foretrækker.
Jeg har lavet denne version mild, sådan at pigerne kan være med på den, – men tilsæt gerne skiver af frisk rød chili, det vil passe fantastisk til retten.
Et lille fif, som jeg lærte på mad kursus i Thailand, – tilsæt først lime når blusset er slukket og undlad at koge op igen, på den måde beholder limen sin skønne smag, – koges retten op bliver limen blot syrlig.

Thai chicken curry - Opskrift på kylling i karry med kokosmælk

Thai karry - Kylling i karry med kokosmælk

Opskrift på kylling i karry med kokosmælk, ingefær og cashewnødder.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.81 fra 21 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Gourministeriet, Thai
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 600

    kyllingefilet, skåret i strimler

  • 1

    rød peberfrugt, skåret i strimler

  • 1

    grøn peberfrugt, skåret i strimler

  • 1

    stort løg, skåret i både

  • 4

    forårsløg, fintsnittet (gem toppene til topping)

  • 2 cm

    ingefær, fintrevet - ca. 1 spsk.

  • 60 g

    cashewnødder

  • 2 ds

    kokosmælk - ikke light

  • 1 lime, saften heraf
  • 1 tsk

    fiskesauce

  • 1 spsk

    karry

  • 1 spsk

    thaikrydderi (Urtekram), kan erstattes af almindelig karry

  • 1/2 tsk

    stødt koriander

  • Olie

  • Salt og peber

  • Evt. forårsløgstoppe, kokoschips og cashewnødder til toppen

Sådan gør du

  • Varm lidt olie i en wok eller gryde, og steg kyllingen af, - krydr med salt og peber.
  • Skru ned til middel varm og tilsæt krydderier, løg, peberfrugt, forårsløg og ingefær og varm med i ca. 5 minutter, rør jævnligt.
  • Hæld kokosmælken og fiskesauce over, tilsæt cashewnødder og lad retten små simre i ca. 10 min. til saucen er let tyknet.
  • Sluk for blusset og smag til med lime, salt og peber.
  • Server med kogte ris og top med forårsløg, kokoschips og cashewnødder.
Thai chicken curry - Opskrift på kylling i karry med kokosmælk
Thai chicken curry – Opskrift på kylling i karry med kokosmælk
Thai chicken curry - Opskrift på kylling i karry med kokosmælk
Thai chicken curry – Opskrift på kylling i karry med kokosmælk

Kommentarer

  1. Hejsa

    Ser super lækker ud. Har du mon en idé om antal kalorier på dine opskrifter?

    • Hej Anne

      Tusind tak 🙂

      Jeg har desværre ikke kalorie beregninger på mine opskrifter.
      Men jeg ved der findes en masse tools hvor man kan indtaste ingredienserne, som kan give en ca. beregning 🙂

      Kh Dianna

  2. Camilla

    Kan man bruge light kokosmælk?

    • Hej Camilla

      Altså, generelt er jeg ikke selv vild med light kokosmælk, da du slet ikke får samme cremethed, og heller ikke samme smag.
      Light kokosmælk er kokosmælk tilsat vand, så det kan slet ikke betale sig at købe det. Så hellere nøjes med at bruge 1 dåse almindelig kokosmælk og så tilsæt en smule vand eller bouillon, – ca. 2 dl:)

      Kh Dianna

  3. Marlene

    Jeg prøvede den idag, så lækker! Dog uden det der thai krydderi, kunne simpelthen ikke finde det? Har du et billede af det

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)