
Smørstegt mørksej serveret med gnocchi og brunet salviesmør.
Stegt mørksej smager bare helt vidunderligt, – massere af smag og ganske få elementer.
Gnocchien koges og steges derefter gyldne i olie, inden de vendes med det brunede smør der har taget smag fra både salvie, knuste hvidløg og hasselnødder.
Mørksejen vendes i hvedemel, og steges derefter i smør i ca. 3 minutter på hver side, – super nemt at gå til, og fyldt med smag.
Retten er saftigt, smagfuld og med en god sprødhed fra de stegte gnocchi.
Top med parmesan og fintrevet citronskal, – er du gal en mundfyld 🙂
Retten kan serveres som både forret og hovedret, – serveres den som forret vil jeg anbefale ca. 100 g fisk pr. person, og 100 g gnocchi pr person. Juster også mængden af smør til 100 gram, 2 asparges pr. person, – de øvrige ingredienser kan du god lade forblive det samme.

Stegt mørksej med gnocchi og salviesmør
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Smørstegt mørksej
- 600 g mørksej, delt i 4 fileter
- 1 dl hvedemel
- Salt
- Smør til stegning
Stegt gnocchi med salviesmør
- 600 g gnocchi
- 150 g smør
- 4 kviste salvie, bladene heraf – en god håndfuld
- 5 fed hvidløg, knust
- 1 håndfuld hasselnødder, grofthakket
- 3 spsk olivenolie
- Salt og peber
Derudover
- 1 bdt grønne asparges, skær den grove bund af
- Parmesan og citronskal til toppen
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
Stegt gnocchi med salviesmør
- Kog din gnocchi som beskrevet på pakken, og dræn den derefter for væde.
- Varm olien på en pande ved god høj varme, og steg dine gnocchi til de er let gyldne, – ca. 5-8 minutter.Læg dem til side på en tallerken.
- På samme pande smeltes smørret, – tilsæt salvie og de knuste hvidløg, – og skru ned til middel varme. Lad det stege i 5 minutters tid, – det skal bruse godt omkring salvien og hvidløg, og smørret brune let.Gem evt. lidt salvieblade til at vende i til sidst, så de beholder den flotte farve.
- Tilsæt hasselnødderne, og steg videre i 5 minutter, – fortsat ved middel varme. Sørg for at smørret kun bruner let, ellers skru ned.*I mellemtiden begynder du at tilberede fisken, så det er færdigt samtidig med gnocchien. Se længere nede i opskriften.
- Hæld dine gnocchi tilbage på panden, og vend det hele godt sammen. Krydr med salt og peber.
- Skub gnocchien til den ene side, og steg dine grønne asparges på den anden halvdel af panden. De skal have ca. 3 minutter. Få det til at passe med at fisken er færdig på samme tid.
Smørstegt mørksej
- Krydr mørksej fileterne med salt og vend dem derefter i hvedemel.
- Smelt smørret på en pande ved middel varme, smørret skal bruse, – og steg mørksej fileterne til de er gyldne på begge sider. Ca. 3 minutter på hver side.
Stegt mørksej med gnocchi og salviesmør
- Server et stykke mørksej med de stegte gnocchi og de grønne asparges. Sørg for at få både salvieblade, hasselnødder og også gerne lidt hvidløg med, – og en god skefuld af den brunede smør.Drys med lidt revet parmesan og fintrevet citronskal, og krydr med friskkværnet peber.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Virkelig en dejlig ret ❤️ havde kun tørret salvie, men det virkede også
Virkelig en dejlig ret ❤️ havde kun tørret salvie men det virkede også ☺️
Hej Karen
Det er simpelthen så dejligt at høre – tusind tak for din søde besked 🙂
Kh Dianna