Sprød tortilla æggewrap med svampe, spinat og ost
Opskrift på lækre sprøde tortilla med æg, svampe, spinat og mozzarella.
Lækker cremet omelet med svampe, spinat og ost, svøbt i en sprød tortilla, – nemt og møg lækkert. Denne tortilla æggewrap tager virkelig ingen tid at lave, – masser af smag og et perfekt måltid en sulten morgen, frokost eller aften. Jeg er jo vild med min Chu Chum Original chilisauce, – så det smører jeg gerne tortillaen med inden jeg samler den med omeletten – men det er en smags sag, så gør hvad du synes bedst om.
Opskriften er til to personer, og jeg vil anbefale at lave dem på 2 pander, – så de er færdige samtidig. Alternativt kan du godt lave en enkelt ad gangen, – tortillaen skal nok holde sig varm og sprød til den anden er klar.
Sprød tortilla æggewrap med svampe, spinat og ost
Opskrift på lækre sprøde tortilla med æg, svampe, spinat og mozzarella.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalpersoner
Følg mig på Instagram +250.000 følger Gourministeriet på Instagram
Video af opskriften
Ingredienser
- 2 store hvede tortillas
- 4 æg
- 2 spsk mælk
- 100 g svampe
- 2 små håndfulde spinat, grofthakket
- 1/2 lille løg, finthakket
- 1 fed hvidløg, revet eller presset
- 100 g revet mozzarella
- Salt og peber
- Olie
- Evt. chilisauce – jeg bruger Chu Chum Original
Sådan gør du
- Pisk æg og mælk sammen, tilsæt hakket spinat og krydr med salt og peber.
- Rens svampene og skær dem ud i små tern.
- Varm lidt olie på to pander og fordel lige mængder svampe, løg og hvidløg på panderne. Steg et par minutter og skru ned til svag varme, – krydr med salt og peber.
- Fordel fyldet rundt på panderne så det ligger jævnt, og hæld æggemassen over, – lige dele på hver pande.
- Lad æggemassen sætte sig et øjeblik og skub siderne let ind mod midten, så æggemassen er jævn rund, og så den er en smule mindre en tortilla pandekagen.
- Fordel mozzarellaen på toppen af æggene.
- Ønsker du chili i din tortilla æggewrap smører du den ene side med chilisauce inden du lægger dem på toppen af æggene, – med chilisiden nedad.
- Lad tortilla og æggemasse smeltet sammen et øjeblik, inden du vender dem og steger videre på tortilla siden, til denne er sprød – skru evt. lidt op for blusset. Mangler der fedtstof på panden kan tortillaen pensles med en smule olie inden den vendes.
- Fold den ene side ind mod midten og derefter den anden, så de overlapper hinanden.
- Tag dine sprøde tortillas ud på et spækbræt, vend dem med samlingen ned ad og skær dem over på midten inden de serveres.




Så lækker & sund frokost Jeg har lavet den flere gange – mums
Hej Lise-Lotte
Ej hvor er det dejligt at høre, tusind tak 🙂
Det er altså også én af mine favoritter, – de rummer bare det hele 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna
Smagte super dejligt, jeg ville virkelig elske at kunne læse mig til næringsindholdet af dine opskrifter
Hej Roed
Tusind tak, det er jeg virkelig glad for 🙂
Jeg håber en dag at kunne tilbyde næringsindhod på mine opskrifter 🙂
Kh Dianna
Nemt, lækkert, sundt. Tak for opskriften – det skal vi helt sikkert have en anden gang også.
Hej Susanne
Det er jeg så glad for at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna