Nem og lækker feta toast med fetacreme, friske figner, honning, bagte hasselnødder og timian.
Server den som dessert eller som en let frokost med en håndfuld ruccolasalat ved siden af vendt med olie og friskkværnet peber. Du kan også servere den som appetizer på mindre skiver brød.
Kombinationen af det knasende ristede brød, den bløde salte feta creme, den søde honning, fignerne og de ristede hasselnødder går virkelig godt sammen.
Husk i øvrigt at ristede hasselnødder holder sig længe i en lufttæt beholder, så lav endelig en større portion når du er i gang, – de smager meget bedre når de er ristet. Find opskriften på ristede hasselnødder her.
Ristet brød med fetacreme, figner og hasselnødder
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 6 skiver lækkert brød
- 4 friske figner, skåret i skiver
- 1 håndfuld ristede hasselnødder – klik her
- Frisk timian
- Honning
- Flagesalt og friskkværnet peber
Feta creme / whipped feta
- 250 g feta
- 2 dl græsk yoghurt
- 1/2 citron, fintrevet skal heraf
- 1 tsk citronsaft
- Friskkværnet peber og en em smule salt
Sådan gør du
Feta creme / whipped feta
- Hæld fetaen i en minihakker med et par spiseskefulde af yoghurten, og kør den til fetaen er godt cremet.
- Tilsæt resten af yoghurten, citronsaft, citronskal, friskkværnet peber, – og kør den på minihakkeren til du har en lækker cremet konsistens. Smag til med salt.*Vær opmærksom på ikke at røre den for længe på minihakkeren, så vil du opleve at den måske bliver for tynd i konsistensen.
Ristet brød med fetacreme, figner, honning og hasselnødder
- Rist brødet, – enten i en brødrister eller på en pande i en smule smør eller olie.*Lad dem køle af så fetacremen ikke smelter når den smøres på.
- Smør brødet med et godt lag fetacreme på hver, og top med skiver af friske figner.
- Fordel striber af honning herover, og top medbragte hakkede hasselnødder, frisk timian, friskkværnet peber og en smule flagesalt.