Opskrift på kæmpe ravioli med spinat og ricotta og salviesmør

Kæmpe ravioli med spinat, ricotta og salviesmør

Wow, bare wow, – det er det bedste ord der beskriver den her vanvittig lækre pastaret.
Raviolien er fyldt med en god blanding af spinat og ricotta, og inde i midten gemmer sig en smuk blød æggeblomme, – det bliver ikke meget bedre.
På toppen finder du en skøn salvie smør, chunky skriver bacon, ristede pinjekerner og selvfølgelig fintrevet parmesan. Det er seriøst en vinder den her.

Kæmpe ravioli med spinat, ricotta og salviesmør

By Jes Brinch Personer: 4
Tid: 1 time

Opskrift på den lækreste pasta, - kæmpe ravioli med spinat, ricotta og salviesmør

Ingredienser

  • Pastadej
  • 300 g Tipo 00 hvedemel
  • 3 æg
  • Et nip salt
  • Fyld
  • 600 g frisk spinat, skyllet
  • 250 g ricotta
  • 40 g parmesan, fintrevet
  • Muskatnød, fintrevet
  • Lidt smør
  • Salt og peber
  • 4 æggeblommer, helt og uden skader på
  • Sauce
  • 60 g klaret smør
  • Salvie
  • Derudover
  • 100 g bacon, i store chunky stykker
  • Pinjekerner, ristede på en tør pande
  • Peber

Fremgangsmåde

1

Bland mel, æg og salt på køkkenbordet og ælt dejen ens og glat med hænderne, - det tager ca. 5-10 min. Læg derefter dejen til side mens du laver fyldet.

2

Svits spinaten i en lille klat smør til den er faldet helt sammen.

3

Læg den i en sigte og pres så meget væske ud af spinaten som muligt.

4

Put spinaten i en skål og lad den køle helt af inden spinatfyldet røres sammen.

5

Når spinaten er kold vendes den sammen med ricotta og parmesan, - smag derefter til med salt, peber og muskatnød. Hæld massen på en sprøjtepose.

6

Rul pastaen ud på en pastamaskine til en tykkelse på 2 mm., og udstik cirkler på ca. 12 cm i diameter på et mel drysset bord.

7

Sprøjt fyldet i en cirkel på pasta cirklen, så det passer med at der kan ligge en æggeblomme i midten.

8

Placer forsigtigt æggeblommen i midten og luk pastaen til med endnu en cirkel ovenpå, put lidt vand på fingeren, på den måde klistrer pladerne sig sammen og lukker fyldet inde så ikke det flyder ud. Tryk evt. også pastaen forsigtigt sammen med en gaffel.

9

Fortsæt til du har lavet alle 4.

10

Steg bacon sprød på en pande og smelt i mellemtiden den klarede smør og tilføj salvie efter smag.

11

Kog raviolien ved svag varme i rigeligt saltet vand, - ca. 5 min.

12

Anret raviolien med salviesmør, sprød bacon, pinjekerner og parmesan på toppen.

Noter

Når vi laver retter som denne sørger vi oftest for at have klargjort alle de praktiske ting, så ikke man skal stå med det midt i hele processen. Pinjekernerne er ristede, smørret er klaret, parmesanen er revet, baconen er sprødstegt og står klar på panden så den lige kan få lidt varme inden servering osv. På den måde er det meget nemmere at holde overblikket over selve retten, og det gør hele processen meget nemmere.

Opskrift på kæmpe ravioli med spinat og ricotta og salviesmør
Kæmpe ravioli klar til at blive samlet.
Opskrift på kæmpe ravioli med spinat og ricotta og salviesmør
Kæmpe ravioli med spinat og ricotta.
Opskrift på kæmpe ravioli med spinat og ricotta og salviesmør
Pastadej er suer nemt at lave, vi ælter den altid i hånden på køkkenbordet.
Opskrift på kæmpe ravioli med spinat og ricotta og salviesmør
Kæmpe ravioli med spinat, ricotta og salviesmør

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*