
Simpel og lækker pastaret med masser af smag, og så kan den laves på ingen tid. J
eg bruger altid en lækker hjemmelavet pesto, det smager altså aller bedst. Bruger gerne denne pesto med ruccola og basilikum, ramsløgspesto når det er sæson eller denne spinat pesto. Men brug hvad du foretrækker, – pestoen udgør en væsentlig del af smagen i denne pasta.

Pesto pasta med tomat, mozzarella og bacon
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400 g
spaghetti
- 400 g
bacon, gerne et stykke (husk det svinder meget)
- 20
cherrytomater, halveret
- 300 g
mini mozzarella kugler (drænet vægt, - svarer til 2 poser)
- 2 1/2 dl
god pesto
- 2 dl
kogevand fra pastaen
- 1/2 citron, saften heraf - ca. 2 spsk
-
Salt og peber
-
Evt. fintrevet parmesan til toppen
Sådan gør du
- Skær baconen ud i mindre tern, og steg dem sprøde på en varm pande. Sæt til side og lad dem suge på lidt køkkenrulle.
- Kog pastaen al dente, hæld vandet fra og gem et par deciliter til at justere konsistensen med.
- Hæld pesto og citronsaft over pastaen, og tilsæt kogevandet, lidt ad gangen, til du opnår en lækker cremet konsistens.
- Vend bacon og tomater i pastaen og til sidst kuglerne af mozzarella. Smag til med salt og peber.
- Anret på en tallerken, og server med et drys parmesan samt friskkværnet peber på toppen.

