Pasta med hakket oksekød, svampe og broccoli - Opskrift på nem pasta

Pasta med oksekød, svampe og broccoli

Nem og lækker pastaret med hakket oksekød, svampe og broccoli, – cremet, smagfuld og fyldig.
Denne her cremede pasta tager ingen tid at lave, – og så smager den altså sindsygt godt.
Ønsker du at spare lidt på kalorierne, kan du godt erstatte en dl fløde med ekstra bouillon eller pastavand, – meeeen lad mig bare sige at de 2 1/2 dl klæder den ganske udemærket 😉
Nemme pastaretter er noget af det jeg laver aller mest, – vi elsker det herhjemme, og med sådan en cremet flødesauce kan hele familien spise med.
Prøv at tage et kig på nogle af mine andre pastaretter under menuen “Pasta”, – der er masser af lækre varianter at gå i gang med.

Pasta med hakket oksekød, svampe og broccoli - Opskrift på nem pasta

Pasta med oksekød, svampe og broccoli

Opskrift på lækker cremet pasta med fløde, svampe, broccoli og hakket oksekød.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.78 fra 27 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk, Italiensk
Nøgleord: Hurtig mad, Nem mad, Pasta
Samlet tid: 25 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 4-500 g pasta
  • 400 g hakket oksekød
  • 250 g svampe, – skåret i skiver
  • 250 g broccoli, delt i små buketter
  • 2 håndfulde spinat
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 1 løg, grofthakket
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 1/2 dl hvidvin (eller bouillon)
  • 1 dl bouillon
  • 2 1/2 dl fløde
  • 80 g parmesan
  • Salt og peber
  • Olie
  • Evt. lidt pastavand
  • Evt. citron hvis vinen skiftes ud med bouillon
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Varm en smule olie på en pande og steg løg, hvidløg og svampe af i 3-4 minutter.
  • Tilsæt kødet og brun det godt af, – krydr med en smule salt og godt med friskkværnet peber.
  • Hæld hvidvinen over og lad den reducere en smule, inden bouillon og fløden tilsættes.
    Lad retten simre ved svagt til middel varme, imens pastaen koges al dente som beskrevet på posen.
  • 5 minutter inden pastaen er færdig, røres parmesan, broccoli og spinat i saucen, – skru ned til middel varme, og smag til med salt, peber og citron.
  • Dræn pastaen for væde, gem evt. en smule pastavand hvis konsistensen skal justeres, og vend pastaen sammen med saucen.
  • Server retten toppet med lidt friskkværnet peber, friskrevet parmesan og/eller et drys grønt.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Pasta med hakket oksekød, svampe og broccoli - Opskrift på nem pasta
Pasta med hakket oksekød, svampe og broccoli – Opskrift på nem pasta

Kommentarer

  1. Anonym

    1 star
    Vinen gjorde ikke noget godt og uden smagte den ikke af meget, men smag er jo forskellig.

    • Hejsa

      Sikken en skam, den er ellers super populær 🙂 Men forstår ikke hvordan du kan sige at vinen ikke gjorde noget godt og at uden smagte den ikke af meget – retten skal jo simre med vinen, så inden den tilsættes er retten jo ikke i nærheden af at være færdig, så der skal man jo ikke vurdere smagen 🙂

      Dbh Dianna

  2. Terese

    5 stars
    Smager super lækkert.
    Tak for mad

  3. henriette

    Hvornår skal basilikumbladene i retten ? 🙂

  4. Rikke

    5 stars
    Tak for endnu en super lækker og nem opskrift

  5. Sandra

    5 stars
    Vi har lavet den så mange gange, og det smager så godt

Skriv et svar til Rikke Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)