
Paprikagryde med oksekød – nem og cremet gryderet med oksekød og cocktailpølser.
Paprikagryde med oksekød er en nem og lækker gryderet, der altid hitter ved middagsbordet.
Her får du mørt oksekød i en cremet paprika-tomatsauce, der både er mild, smagfuld og børnevenlig – en klassiker, som hele familien elsker.
Jeg bruger ofte tyndsteg eller et lille stykke mørbrad, som kræver kort tilberedning og giver et fantastisk mørt resultat. Du kan dog også bruge andre udskæringer af oksekød, men vær opmærksom på, at nogle stykker kræver længere simretid, før de bliver møre. Skal retten simre længe, kan du med fordel vente med at tilsætte peberfrugt til ca. 10 minutter inden servering, så de bevarer sprødheden, og husk samtidig også at justere med ekstra bouillon.
Paprikagryde er oplagt til efterår og vinter, hvor man har lyst til varme og cremede gryderetter, men den fungerer faktisk lige så godt forår og sommer, serveret med en frisk salat ved siden af.
Jeg serverer ofte paprikagryde med ris eller kartoffelmos, men prøv også pasta eller en bagekartoffel – eller et sundere alternativ som stegt spidskål, blomkålsris eller bagte grøntsager. Retten kan sagtens fryses, så lav endelig en dobbeltportion, når du er i gang.
Paprikagryde – sammenkogt ret for hele familien
Paprikagryde er en af de klassiske sammenkogte retter, der samler hele familien om bordet. Den er cremet, fyldig og fuld af smag – men stadig mild nok til, at børnene elsker den. En vaskeægte familiefavorit, der er nem at lave, mætter godt og kan varieres i det uendelige.
Du kan bruge piskefløde eller et kalorielettere alternativ som madlavningsfløde. Du kan også bruge halv fløde/halv mælk og justere konsistensen med maizena hvis der skulle være behov for det.

Paprikagryde med oksekød
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g oksekød, skåret i skiver eller strimler
- 200 g
cocktailpølser
- 150 g bacon, skåret i store tern
- 200 g svampe, skåret i kvarte
- 1 løg, grofthakket
- 3 fed
hvidløg, revet eller presset
- 2 spsk
paprika
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 1-2 peberfrugter, skåret i strimler
- 1 ds hakkede tomater eller polpa
- 2 1/2 dl
grøntsags bouillon
- 2 1/2 dl fløde
- Salt og friskkværnet peber
-
Lidt olivenolie til stegning
Til servering
- Kartoffelmos, kartofler, ris eller pasta
- Bagte grøntsager eller blomkålsris
- Hakket persille
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Varm en gryde eller dyb pande op, og brun kødet godt af i en sjat olie. Krydr med salt og friskkværnet peber og læg derefter kødet til side på en tallerken.Sæt samtidig en pande eller gryde over ved svag varme, og lad pølserne stege gyldne imens resten af retten laves.
- Hæld lidt olie i gryden hvor kødet blev stegt, og steg baconen let gyldne, og tilsæt derefter svampene og steges til de har smidt væden.
- Tilsæt løg og hvidløg og steg det med til løgene er klare, og drys derefter paprika over og rør det sammen.
- Tilsæt tomatkoncentrat og rør det godt sammen, og hæld derefter peberfrugter- og kødet tilbage i retten.
- Hæld bouillon og de hakkede tomater ved, og lad retten småsimre i 5-10 minutter – alt efter kødet der bruges.
- Tilsæt fløden og vend cocktailpølserne i rette. Varm det igennem og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Server retten med ønskede tilbehør og et drys finthakket persille.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.
Pingback: Beef Wellington - Opskrift på den bedste Beef Wellington
Herfra er der bare ros til denne opskrift.
Enkelt at tilberede, og resultatet er helt i top.
Smager skønt.
Hej Jan
Det er jeg bare så glad for at høre, – dejligt – tusind tak
Rigtig god dag
De bedste hilsner
Dianna
Hejsa
Lækker opskrift, men næste gang en dåse tomater mindre og mere fløde, men en super lækker opskrift, jeg havde mad til 4 dage.
Hej Carsten
Tusind tak, dejligt at høre at opskriften kan bruges, – og så kan man nemlig altid selv smage til som man foretrækker 🙂
Rigtig god dag.
De bedste hilsner
Dianna
Kan den også tilberedes med kylling?
Hej Britt
Det kan du tro den kan – har faktisk en opskrift der minder meget om den her:
https://gourministeriet.dk/kylling-i-cremet-paprikasauce-paprikagryde-med-kylling/
Kh Dianna
Super lækkert 4 stjerner her fra
Hej Martin
Tusind tak for de flotte stjerner:)
Rigtig dejlig dag:)
Dbh Dianna