Nemme og lækre fiskefrikadeller, – milde og smagfulde.
Der er altså ikke noget bedre end en klassiske hjemmelavede fiskefrikadelle, – pandestegt og serveret på rugbrød med remoulade og masser af frisk mikrogrønt på toppen, uhmm.
Det er drøn nemt at lave hjemmelavede fiskefrikadeller. Denne opskrift tager udgangspunkt i en fersk fiskefars fra fiskehandleren, – disse er lavet med gulslaksefars.
Du kan også lave hjemmelavede fiskefrikadeller med rester af fersk fisk du måtte have liggende, – se denne opskrift – klik her.
Hjemmelavede fiskefrikadeller kan også serveres med kartfoler og persillesauce, med en god spidskålssalat, stuvet hvidkål, stuvet spinat eller lignende.
Pandestegte fiskefrikadeller
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 900 g fersk fiskefars – jeg har brugt guldlaksefars
- 1 stort løg, finthakket
- 3 spsk dild, finthakket
- 1-2 dl mælk
- 2 æg
- 2 spsk hvedemel
- 1 1/2 tsk salt
- Friskkværnet peber
- Rapsolie og smør til stegning
Sådan gør du
- Rør fiskefarsen sammen løg, dild, æg, mel, salt og godt med friskkværnet peber.*Det er vigtigt at du tjekker at farsen er fersk, og ikke allerede tilsat andre ingredienser.
- Justere konsistensen på farsen med mælk, – tilsæt lidt ad gangen, og rør det godt ind i farsen.Det er meget forskelliget om der skal bruges 1, 1 1/2 eller 2 dl mælk, – så tilsæt til farten er blød men stadig fast.
- Smelt smør og god sjat olie på en pande.
- Form fiskefrikadellerne med en ske, i hånden eller hvordan du forertækker det. Læg dem på panden, mas dem let flade og steg dem til de er gyldne på begge sider. *Se video over opskriften.
- Server fiskefrikadellerne med kartofler og persillesauce eller på en skive groft rugbrød med en sprød spidskålssalat ved siden af.