
Påske rocky road – naturligvis skal påsken da have sin helt egen påskeudgave af rocky road. Det burde alle sæsoner – og højtider, i øvrigt have 😉
Lækker rocky road med påskeæg, påskeskum og peanuts, vendt med en god mælkechokolade. Det er så enkelt og lækkert, og simpelthen så nemt at lave.
Min påske rocky road er toppet med knuste påskeæg, lidt krymmel og frysetørrede jordbær. De frysetørrede jordbær giver en snert af syre til chokoladen og de salte peanuts, og det smager altså bare virkelig godt. Men top dem som du ønsker – helt enkelt med kun gule knuste påskeæg er også både smukt og lækkert.
Find mine andre opskrifter på rocky road her.

Påske rocky road – Rocky road med påskeæg
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 300 g mælkechokolade
- 150 g påskeæg
- 100 g påskeskum
- 80 g saltede peanuts
Topping – Jeg har brugt følgende
- Frysetørrede jordbær – for lidt syre
- Knuste påskeæg
- Lidt krymmel
Sådan gør du
- Smelt chokoladen over et vandbad.
- Klip påskeskummen i mindre stykker, og halver evt. påskeæggene hvis de er store – ellers lad dem være.
- Vend påskeskum, peanuts og påskeæg i chokoladen, og rør det godt sammen.
- Hæld chokoladen i en form beklædt med bagepapir på ca. 18×22/16×24 eller lignende.
- Glat den let ud, og top den med frysetørrede jordbær, knuste påskeæg og evt. lidt krymmel
- Stil den på køl i minimum en time, eller til den har sat sig.
- Opbevar gerne din rocky road på køl, og tag den ud 15-20 minutter inden servering.