One pot pasta vegetar - Opskrift på mexicansk vegetar pastaret

One pot mexicansk vegetar pasta

Anbefal


En skøn, cremet og virkelig lækker one pot pasta med hjemmelavet mexicansk krydderi, – perfekt til ugens vegetar dag.
Denne one pot pasta minder meget om min one pot mexicansk pasta med oksekød og cheddar, men denne er lavet uden kød, og i stedet for fyldt med fiberrige bønner og linser, et super godt, mættende og smagfuldt alternativ til kødet.
Du kan til hver en tid erstatte hjemmelavet mexicansk krydderi med en taco mix eller lignende, – men prøv at lave dit eget krydderi, det smager fantastisk.

One pot mexicansk vegetar pasta

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 30-45 min.

Opskrift på lækker one pot mexicansk vegetar pasta.

Ingredienser

  • 1 dl røde linser
  • 1 stor løg, finthakket
  • 4 forårsløg, fintsnittet
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 rød peberfrugt, finthakket
  • 5-10 skiver syltede jalapeños, finthakkede
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds kidneybønner
  • 1 ds sorte bønner (kan erstattes af en ekstra dåse kidneybønner)
  • 3 spsk tomatkoncentrat
  • 8 dl grøntsagsbouillon, - måske en smule mere eller mindre, kommer an på valg af pasta
  • 2-3 spsk mexicansk krydderi eller tacomix
  • 350 g pasta, - koge tid over 8 min. for at stivelsen når at jævne bouillonen
  • 200 g revet cheddar
  • Salt og peber
  • Olie
  • Creme fraiche og finthakket persille/forårsløg toppe til pynt

Fremgangsmåde

1

Varm lidt olie på en pande og svits løg, hvidløg og peberfrugt af ved middel varme et par minutter.

2

Tilsæt jalapeños og mexicansk krydderiet, og varm igennem et par minutter.

3

Skyl linserne i koldt vand, og tilsæt dem samme med tomatkoncentrat og lad det varme med et par minutter.

4

Hæld de hakkede tomater over samt halvdelen af bouillonen og lad retten små simre i 15 min. Tilsæt løbende bouillon så retten ikke koger tør, - den skal være lækker blød i konsistensen, ikke tør og heller ikke for våd.

5

Hæld pasta i retten, tilsæt resten af bouillonen og kog til pastaen er al dente, - det kræver muligvis et par minutter mere end beskrevet på posen. Rør jævnligt så ikke retten brænder på, og tilsæt evt. mere væde hvis der er behov. Et par minutter inden pastaen er færdig kogt tilsættes de drænede og skyllede bønner og varmes med.

6

Vend cheddarost i retten og smag til med salt og peber.

7

Server retten toppet med iskold creme fraiche, fintsnittet forårsløg og persille.

One pot pasta vegetar - Opskrift på mexicansk vegetar pastaret
One pot pasta vegetar – Opskrift på mexicansk vegetar pastaret
One pot pasta vegetar - Opskrift på mexicansk vegetar pastaret
One pot pasta vegetar – Opskrift på mexicansk vegetar pastaret
One pot pasta vegetar - Opskrift på mexicansk vegetar pastaret
One pot pasta vegetar – Opskrift på mexicansk vegetar pastaret

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Gourministeriet bruger Akismet for at reducere spam. Læs mere om databehandling her.