Oksekød i grøn karry - Opskrift på nem og hurtig karrygryde

Oksekød i grøn karry

Oksekød i grøn karry
Opskrift på nem og lækker karrygryde med oksekød, kokosmælk og grøn karry.
Oksekød i grøn karry - Opskrift på nem og hurtig karrygryde

Nem og lækker karrygryde med oksekød, kokosmælk og masser af grøntsager. Den er rund og mild i smagen, så hele familien kan være med. Server den med kogte ris, nudler eller squash spaghetti, og spice den endelig op og ned alt efter hvad familien kan klare af styrke.
Prøv også min opskrift på lam i rød karry og karrygryde med svinekød, – begge fantastiske opskrifter der er nemme og hurtige at lave.

Oksekød i grøn karry - Opskrift på nem og hurtig karrygryde

Oksekød i grøn karry

Opskrift på nem og lækker karrygryde med oksekød, kokosmælk og grøn karry.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g

    hakket oksekød

  • 2

    store gulerødder

  • 1

    stort løg

  • 1

    squash, uden kerner

  • 1

    grøn peberfrugt

  • 4 fed

    hvidløg

  • 3 spsk

    grøn karrypasta (vær opmærksom på at nogle mærker er meget stærke, så smag på karryen inden, så du kender styrken og kan vurdere hvor meget der skal i)

  • 1 ds

    kokosmælk

  • Salt og peber

  • Olie

  • 6 dl

    ris

  • Evt. hakket chili og peanuts til topping

Sådan gør du

  • Rens alle grøntsagerne og blend dem i en minihakker eller lignende til det er finthakket og med god struktur, - IKKE pureret. Alternativt kan det hele finthakkes i hånden.
  • Varm olien i en gryde og svits alle grøntsagerne af ved middel varme i 3-5 min.
  • Tilsæt kødet og svist med til det er let brunet.
  • Tilsæt karrypasta og lad det varme med et par minutter.
  • Hæld kokosmælken over og lad retten små simre i 15-20 min.
  • Kog risene som anvist på pakken.
  • Smag retten til med salt og peber, og server med koste ris og lidt friskhakket chili og peanuts på toppen.

Kommentarer

  1. Hvor er det hamrende iriteret med de reklamer at de vises een gang kan accepteres men hele tiden er ikke acceptabelt

    • Hej Ib

      Det er jeg virkelig ked af du synes.
      Annoncerne er min løn, – det er dem der gør at jeg kan lave det jeg brænder aller mest for.
      Uden dem ville der ikke være penge til maden der skal bruges til udvikling af opskrifter, til vedligeholdelse og drift af min hjemmeside osv.

      Rigtig god dag.

      Dbh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)