Opskrift på klassisk mojito, – en populær cocktail fra det cubanske køkken.
Mojito, – nok én af mine favorit cocktails. Den er frisk, syrlig og har alligevel en god sødme, – en rigtig sommer cocktail hvis du spørger mig.
Jeg foretrækker min mojito syrlig, – og derudover foretrækker jeg den unden at mynten er moset til ukendelighed. Jeg synes det er drøn irriterende at få små stykker mynte med i sugerøret for hver sip man tager.
Mynten når fint at afgive sine olier ved blot at støde dem kort, – og så forbliver mojitoen samtidig mere “klar” og knap så grumset.
Mojitos er drøn nemme at lave, – det tager virkelig ikke meget mere end 4-5 minutter at bikse samme, – og så smager den bare så dejligt.
Derudover kræver en mojito ikke alverdens udstyr, og heller ikke ingredienser, – du kan derfor nemt mix den hjemme i dit køkken.
Mojito
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 8 cl lys rom
- 1 lime, skåret i både
- 4 tsk sukker (jeg foretrækker rørsukker)
- 20 mynteblade
- Danskvand
- Isterninger, gerne knust
Sådan gør du
- Hæld limebåde, sukker og rom i en shaker eller et glas, og mos det godt sammen, – gerne med en muddler.*Er du mere til de søde drinks, så brug 2 spsk sukker.
- Tilsæt myntebladene og stød/mas dem let med så de frigiver deres olier, bare et par gange med muddlerene, – undlad at mose dem for meget.
- Fyld 2 glas op med is, gerne knust is, – og fordel blandingen i glassene.Lad endelig limebåde, mynte osv. komme med i glassene, – der er masser af smag at hente, og det ser super flot rustikt ud.
- Rør godt rundt med en ske, så det hele bliver godt mixet, og top med danskvand.
- Pynt gerne med et par skiver lime og pynte på toppen.