Medister - Stegt medisterpølse – Klassisk opskrift på dansk medister

Medister – Stegt medisterpølse

Medister - Stegt medisterpølse
Opskrift på lækker pandestegt medisterpølse - En klassisk opskrift på medister.
Medister - Stegt medisterpølse – Klassisk opskrift på dansk medister

Stegt medisterpølse er indbegrebet af klassisk dansk madlavning og en uundgåelig ret i mormorkøkkenet. Det er en dejlig, gammeldags ret, der stadig hitter i dag – og som både store og små elsker. Medister er en ægte traditionel spise, som aldrig er gået af mode og fortsat er populær på mange danske middagsborde.
For at sikre en jævn og saftig tilberedning starter man med at koge medisteren. Herefter steges den på panden, så den bliver dejligt gylden og sprød på ydersiden, men stadig saftig og blød indeni.
Denne metode sikrer, at medisteren bevarer sin saftighed og bliver mør og velsmagende – perfekt til enhver anledning, hvor der skal serveres et stykke dansk madkultur.

Servering af medister og tilbehør
Stegt medisterpølse smager fantastisk med klassisk tilbehør som brun sauce og kogte kartofler, som virkelig fremhæver smagen af den saftige medister.
Ønsker du at variere tilbehøret, er stuvet spinat eller grønlangkål, eller måske stuvede ærter og gulerødder, også oplagte valg til medister.
Server medisterpølsen med syltede rødbeder, syltede agurker, rødkål eller andre syrlige elementer, der tilføjer et ekstra lag af smag til retten.
Og husk, at medisterpølse ikke kun er en vinterret – den kan også blive en fantastisk sommerret.
Smid den på grillen for at tilføje en dejlig røget smag og server med en frisk kålsalat eller en sprød sommersalat.
Uanset tilbehøret, er medisterpølse altid et hit.

Medister – en traditionel dansk spise
Medister er en klassisk dansk spise, der har en fast plads i vores madkultur. Den findes på middagsborde over hele landet og er elsket for sin milde, krydrede smag og bløde konsistens.
Medisterpølse består typisk af hakket svinekød og krydderier, som giver den sin karakteristiske smag.
Med sin lange historie og popularitet er medisterpølsen en ret, der på bedste vis repræsenterer dansk mormormad, og som altid bringer en følelse af hygge og tradition med sig.

Medisterpølse til jul og højtider
I flere danske hjem er medisterpølse en fast del af juleaftenens middagsbord, hvor den serveres som en hyggelig og nostalgisk ret, der har fulgt generationer.
Selvom den klassiske juleand eller flæskesteg ofte har hovedrollen, er medisterpølse et værdsat tilbehør og en tradition i mange familier.
Den milde smag og saftige konsistens gør den til en favorit hos både børn og voksne, og den passer perfekt sammen med andre juleklassikere som brunede kartofler, rødkål og brun sauce.

Medisterpølsen er også uundværlig på julefrokostbordet og dukker ofte op til både påskefrokoster og pinsefrokost.
Serveret kold eller lun, med syltede rødbeder, sennep og friskbagt rugbrød, er medisterpølse et hit året rundt og passer til stort set alle danske højtider. Den bringer en smag af tradition og dansk hygge, som giver højtiderne et ekstra strejf af noget velkendt og dejligt.

Medister - Stegt medisterpølse – Klassisk opskrift på dansk medister

Medister – Stegt medisterpølse

Opskrift på lækker pandestegt medisterpølse – En klassisk opskrift på medister.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Mormor mad, Mormormad, Pølser
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Til kogning

  • 800 g medisterpølse
  • Vand
  • 1/2 dl eddike
  • 1 løg, skåret i kvarte
  • 10 peberkorn
  • 1-2 laurbærblade
  • Salt

Til stegning

  • 60 g smør
  • 2 spsk olie

Sådan gør du

  • Læg medisterpølsen i en gryde, og fyld den med vand til den er dækket.
  • Tilsæt eddike, løg, peberkorn og laurbærblade amt en smule salt.
  • Bring grydens indhold i kog. Når det begynder at små boble, skrues ned for blusset, så det kun simrer/små bobler. Lad det stå sådan i 15 mibutter.
  • Sluk for blusset, og lad medisterpølsen hvile i vandet i ca. 10 minutter.
  • Smelt imens smørret på en pande sammen med olien. Lad det bruse god op inden medisteren lægges på.
  • Steg medisteren ved middel varme i ca. 8-10 minutter på hver side – pas på panden ikke er for varm, så pølsen springer.
    Prik evt. medisterpølsen med en kødnål, det kan afhjælpe at den springer.
  • Server den pandestegte medisterpølse som ønsket.

Kommentarer

  1. Anonym

    5 stars
    Den blev helt perfekt!

  2. Grethe Reizer

    5 stars
    Jeg fulgte din oppskrift til prikk og punkt. Her i Norge er det ikke så lett å få tak i rå/ukokte medister pølser, men jeg lykkes (fra en god produsent). Jeg serverte med kokte mandelpoteter, hjemmelaget rødkål kokt med bl.a rødløk, stjerneanis, allehånde og kanelstang – det lukter og smaker riktig jul – og en liten dose brun saus.

    • Hej Grethe

      Tusind tak for din dejlige hilsen 🙂
      Hvor gør det mig glad med en hilsen fra det norske, og at vide at mine opskrifter også bliver brugt hos dig.

      Tusind tak og ha’ den dejligt dag 🙂

      Kh Dianna

    • Nadiia

      5 stars
      Hej
      Dejlig opskrift.
      Jeg vil lige høre om man kan stege medisterpølsen til senere, fx 2-3 timer efter kogning?
      På forhånd tak for svaret!

5 from 3 votes

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)