Laks med hvidløgs-chili pasta - Opskrift på nem pastaret

Laks med hvidløgs chili pasta

Laks med hvidløgs chili pasta
Opskrift på lakseside serveret med lækker hvidløgs-chili pasta
Laks med hvidløgs-chili pasta - Opskrift på nem pastaret

Nem, hurtig og vanvittig lækker ret der kan være færdig på under 30 min. Den smager helt fantastisk, – sammensætning af den lidt søde laks går perfekt sammen med den kraftige hvidløg og stærke chili i pastaen. Juster styrken efter temperament, men pastaen må gerne lige prikke på tungen.

Laks med hvidløgs-chili pasta - Opskrift på nem pastaret

Laks med hvidløgs chili pasta

Opskrift på lakseside serveret med lækker hvidløgs-chili pasta
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 13 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk, Italiensk
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 Personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

Laks

  • 1 lakseside
  • 1/2 dl

    olivenolie

  • 3 spsk

    god honning

  • 1/2

    citron, saften heraf

  • 1 håndfuld

    bredbladet persille, finthakket

  • Salt og peber

Pasta med hvidløg og chili

  • 400 g

    spaghetti eller anden pasta

  • 6 fed

    hvidløg

  • 1/2-1 rød chili, – med eller uden kerner, alt efter ønskede styrke
  • 1/2 citron, saft og fintrevet skal heraf
  • 2 håndfulde

    bredbladet persille, finthakket

  • 1 dl

    olivenolie, måske lidt mere

  • Lidt kogevand fra pastaen

  • Salt og peber

  • Friskrevet parmesan og lidt persille til toppen

Sådan gør du

Laksen

  • Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.
  • Skyl og rens laksen for evt. urenheder, fjern ben ved hjælp af en pincet, og dup laksen tør med lidt køkkenrulle.
  • Læg laksen i et ovnfast fad.
  • Bland olivenolie med honning, citron og hakket persille, og smag til med salt og peber.
  • Pensl laksesiden med ca. halvdelen af marinaden og bag laksen i ovnen i ca. 12-15 min. Pensl den yderligere 1-2 gange undervejs. Brug gerne en ske til også at hælde marianden over som er løbet ud i fadet.
  • Når laksen har en kerne temperatur på ca. 52 grader tages den ud, og hviler i ca. 5-8 min., – der vil laksen være perfekt tilberedt uden at være rå men stadig mega saftig og fuld af smag.

Pasta med hvidløg og chili

  • Pres eller riv hvidløgene fint og bland dem sammen med olivenolien.
  • Fint hak chili og bland det ligeledes i olien, og tilsæt derefter citronsaft samt skal.
  • Rør persillen i og smag til med salt og peber.
  • Kog pastaen al dente i rigeligt godt saltet vand. Hæld derefter vandet fra pastaen og gem 1-2 dl.
  • Bland olieblandingen godt sammen med pastaen, og juster konsistensen med lidt kogevand.
  • Anret i en tallerken, top med friskrevet parmesan og lidt hakket persille – og server den med laksesiden.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Kommentarer

  1. Birgithe

    Hejsa
    Denne her ret lyder super god, men jeg er desværre “superhader” mht. persille.
    Er der en anden krydderurt, man kan bruge i stedet for?
    Hilsener
    Birgithe

    • Hej Birgithe

      Tusind tak, det er jeg glad for du synes Altså du kan sagtens blot undlade persillen, – men hvis du f.eks. kan få fat i ramsløg, som jo er i sæson nu, så ville det smage vidunderligt i både pasta og på laksen

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Dorthe Niemann

    5 stars
    Altså denne opskrift sidder bare lige i skabet Hold op det var lækkert, vi prøvede den for et par uger siden og den er på madplanen igen i denne uge. Din hjemmeside/blog er min nummer 1 go to, når jeg skal lave madplan. Det er virkelig nogle skønne opskrifter. Du har formået at vippe valdemarsro.dk ned på en 2. plads
    Kærlig hilsen Dorthe

    • Hej Dorthe

      Ej det var da en helt igennem vidunderlig besked at modtage, – hvor gør det mig bare glas at høre 🙂
      Tusind tusind tak for de søde ord, hvor er det dejligt du skriver det – det sætter jeg virkelig stor pris på 🙂

      Rigtig dejlig weekend 🙂

      Kh Dianna

  3. Lenette Hørning

    Hej

    Hvad kan du foreslå af grøntsager som tilbehør til denne lækre ret?

    Smil Lenette

    • Hej Lenette

      Altså forst og fremmest kan jeg varmt anbefale at putte spinat ved pastaen, det smager virkelig dejligt 🙂
      Derudover er aspargesbroccoli, broccoli, asparges og haricots verts virkelig lækkert til, – de kan være dampet eller de kan tilberedes “ind i pastaen” 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  4. Lisbeth Andersen

    5 stars
    Meget lækker ret

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)